Standardvilkår for digitale projekter

Uanset hvilken side af forhandlingsbordet man sidder ved, når der skal indgås aftale om udvikling af digitale projekter, vil det fremover være nærliggende, at det er den samme standardaftale, der tages frem af skuffen.

I samarbejde med ADDA (Association of Danish Digital Agencies), Dansk Annoncørforening og Dansk Erhverv har vi udarbejdet fælles standardvilkår for digitale projekter. Det betyder, at uanset om man er kunde eller et kommunikations- eller digitalbureau, så tager standardaftalen hensyn til de forhold og juridiske problemstillinger, der gør sig gældende ved digitale projekter.

Standardvilkårene tager højde for de særlige forhold, der gør sig gældende for digitale projekter, som fx spørgsmål om samarbejde, teknologi, kravspecifikationer, test, mangler og rettigheder. Aftalen har også flere forslag til prismodeller for digitale projekter.