Alle medlemmer af Kreativitet & Kommunikation kan få rådgivning af jurister med speciale i reklamejura og markedsføringsret
Juridisk rådgivning
Vi sikrer, at du som medlem har det fornødne indblik i junglen af love og paragraffer, som regulerer branchen. Hver dag taler vi med og rådgiver medlemsvirksomheder, og vi har derfor en unik indsigt i de forskellige juridiske problemstillinger, der eksisterer i spændingsfeltet mellem markedsføring, kommunikation, kampagneeksekvering, produktioner, afvikling af events, etc.
Vores forståelse for dagligdagen ude hos medlemsvirksomheder gør det muligt at rådgive jer konkret og lettilgængeligt – og vi gør os umage for at være løsningsorienterede.

Cecilie Kunz Paulsen
+45 4131 6008
ckp@kreakom.dk

Maria Vegger Bjerrehuus
+45 4131 6009
mvb@kreakom.dk
Vi hjælper og rådgiver bl.a. med:
Gennemgang af præsentationsoplæg/kampagneoplæg, manus til tv- og radiospots, content til SoMe, kontrakter med produktionsselskaber, influencere, skuespillere, statister, musikere osv.
Vi hjælper også med rettighedsudfordringer, formulering af fx pligttekster, prismarkedsføring og samtykkeformuleringer. Vi hjælper dig med at overholde persondatalovgivningen, gennemgår samarbejdsaftaler med jeres kunder, markedsføring af produkter, der er underlagt særlige regler fx fødevarer, biler og lægemidler samt afklaring omkring deltagelse i offentlige udbud.
Når du har brug for hjælp i personalejuridiske sager, har du som medlem af Kreativitet & Kommunikation adgang til Dansk Erhvervs juridiske rådgivning.
De hjælper dig med alle sager om ansættelsesretlige spørgsmål og HR – bl.a. ved ansættelse og rekruttering, arbejdstid, barsel og graviditet, ferie, fravær og orlov, løn afskedigelser, bonusaftaler, virksomhedsoverdragelse, ligebehandling, kollektive afskedigelser og barselsregler.
Kombinationen af os og Dansk Erhverv betyder, at I er fuldt dækket hele vejen rundt.
GDPR – General Data Protection Regulation
Grøn markedsføring og anklager om greenwashing
Vi er en del af det forum, der står bag kodekset, som har til formål ikke at reklamere for specifikke fødevarer i medier, der henvender sig til børn.
Retningslinjerne skal sikre sundheds- og forbrugermæssige hensyn i markedsføringen af læskedrikke.
Alkoholreklamenævnets opgave er at behandle og afgøre klager vedrørende markedsføring af alkoholholdige drikkevarer i Danmark.
Vi er en del af Kodex, der arbejder for at forhindre, at annoncer, betaling og trafik fra lovlige virksomheder havner på ulovlige hjemmesider.
Det er et arbejdsgiveransvar – både i juridisk og etisk forstand – at drive en kulturel forandring, der gør op med sexisme og seksuel chikane.