Diversitet & Inklusion

På denne side finder du guides og gode råd om bl.a. seniorpolitik og diversitet på arbejdspladsen

Seniorpolitik

Ansættelse & fastholdelse af seniorer

En seniorpolitik kan skabe et særligt incitament til, at virksomhedens seniorer forbliver på arbejdspladsen så lang tid som muligt. Formålet med en seniorpolitik er at gøre det klart, hvilke tilbud virksomheden har til de seniorer, der ønsker at blive i virksomheden. Samtidig kan en seniorpolitik sætte rammen for de ønsker og behov, som både virksomheden og medarbejderen måtte have til et seniorforløb. Desuden kan en seniorpolitik bidrage til, at andre medarbejdere får indsigt i de vilkår, der tilbydes virksomhedens seniorer, og dermed forebygge eventuelle konflikter mellem seniorer og de øvrige medarbejdere.

Diversitet

Gode råd om diversitet

Hvorfor er kønsdiversitet i ledelsen interessant for din virksomhed? Det korte svar er, at det kan betale sig. Flere undersøgelser viser, at en kønsbalanceret topledelse har en positiv indvirkning på virksomhedens bundlinje. Den Internationale Valutafond udarbejdede i 2016 en analyse af over 2 mio. forskellige virksomheder i 34 europæiske lande med fokus på betydningen af repræsentationen af kvinder i virksomhedernes direktion og bestyrelser. Analysen viser, at virksomheder med flere kvinder i topledelsen er mere rentable.

Hvordan kan din virksomhed arbejde på at fremme særligt kønsdiversiteten i virksomheden, herunder i de ledende stillinger?

Sexisme

En sikker og tryg arbejdsplads for alle medarbejdere

Seksuel chikane på arbejdsmarkedet er forbudt jf. ligebehandlingsloven. Som arbejdsgiver kan man, hvis ikke man griber ind overfor seksuel chikane, som man bliver bekendt med, gøres medansvarlig for en ansats chikane. Som arbejdsgiver har man også pligt til, jf. arbejdsmiljøloven, at sikre et forsvarligt arbejdsmiljø både fysisk og psykisk. Arbejdet med at sikre psykologisk tryghed på arbejdspladsen er dynamisk og kræver løbende opmærksomhed og ressourcer. Kreativitet & Kommunikation har udgivet en række anbefalinger medlemsvirksomhedernes ledelser, der skal styrke håndtering af sexisme og seksuel chikane.