Nye regler i ophavsretsloven – få overblikket her

Den 1. juli 2023 trådte en række nye regler i ophavsretsloven i kraft. Reglerne stammer fra det europæiske direktiv om ophavsret. Ophavsretsloven har stor betydning i branchen, da den bl.a. handler om rettigheder til værker – f.eks. musik, kunst, bøger, film, billeder og meget mere. Samtidig indeholder loven regler for omfanget af rettigheder samt køb og licensering af dem

En række af de nye regler har særligt praktisk betydning i branchen. De er lavet ud fra et formål om at styrke rettighedshavernes retsstilling – dvs. en række regler, der skal give dem, der har ophavsrettigheder (f.eks. kunstneren), et stærkere udgangspunkt i f.eks. forhandlinger overfor dem (f.eks. annoncør/bureau), som de overdrager deres rettigheder helt eller delvist til.

De nye regler indebærer også ændringer til og tilføjelser om tekst og datamining – en fremgangsmåde, der bl.a. anvendes til forskning og træning af AI. Samtidig udvides retten til at bruge ophavsretligt beskyttet materiale, i undervisningssammenhænge og for museer, også med implementeringen af direktivet.

De nye regler
Omdrejningspunktet er den nye regel i § 55, som helt overordnet fastsætter:

”Når ophavsmanden (red. f.eks. kunstneren) har overdraget ophavsretten helt eller delvist, har ophavsmanden ret til et passende og forholdsmæssigt vederlag for udnyttelse af værket.”

Reglen hviler på et konkret skøn ud fra parametre som f.eks. markedsværdier og omfanget af anvendelsen. Herudover er der særligt to regler, som bureauer bør være opmærksomme på og som ikke kan fraviges til skade for ophavsmanden (f.eks. kunstneren). I en kontrakt kan man derfor ikke aftale, at reglerne ikke gælder.

Gennemsigtighedsforpligtigelsen
Gennemsigtighedsforpligtigelsen (§ 55a) pålægger licenshavere (f.eks. annoncør/bureau) og andre rettighedserhververe en forpligtigelse til at give rettighedshaveren (f.eks. kunstneren) og/eller dennes repræsentant en række oplysninger om den konkrete anvendelse af et værk (f.eks. et maleri/musikstykke/skulptur/digt/bog).

Ændringerne sikrer, at rettighedshaveren får bedre information om, hvordan dennes ophavsretligt beskyttede værk anvendes, og hvad der i givet fald er et passende og rimeligt vederlag.

Oplysningerne skal gives mindst én gang i året til rettighedshaver og skal indeholde omfanget og karakteren af anvendelsen. I nogle tilfælde vil det indebære brugsdata, herunder f.eks. antal visninger, streams eller transaktioner, samt alle erhververens/licenstagerens (f.eks. annoncør/bureau) genererede indtægter – ikke kun i Danmark, men hele verden på baggrund af anvendelsen.

Det skal gøres ud fra et proportionalitetsprincip, hvilket betyder, at man skal vurdere hvilke oplysninger, der skal gives til rettighedshaver – hvad der er nødvendigt og rimeligt. Der er samtidig lagt op til, at man i konkrete brancher kan have forskellige kriterier.

Oplysningspligten gælder ikke, hvor ophavsmandens værk ikke har væsentlig betydning for værket som helhed – som eksempel nævnes en illustration af et bogomslag i forhold til bogen som helhed. Det betyder dog ikke, at man er helt undtaget fra at give oplysninger, da der kan være situationer, hvor ophavsmanden kan anmode om oplysninger, hvis det er nødvendigt for at vurdere om vederlaget har været for lavt.

Aftalejusteringsordningen
Aftalejusteringsordningen (§55b) giver mulighed for, at rettighedshaveren efterfølgende kan få justeret vederlaget, hvis det ikke er passende og forholdsmæssigt.

Hvis parterne ikke kan opnå enighed om, hvorvidt et vederlag har været for lavt, eller hvad hvordan det eventuelt skal reguleres, kan en part indbringe dette for Ophavsretslicensnævnet, der herefter vil træffe afgørelse om spørgsmålet (§55c).

Man skal særligt være opmærksom på, at aftalejusteringsreglen finder anvendelse på aftaler indgået fra d. 1. juli 2018 og frem.

Betydning for branchen
I Kreativitet & Kommunikation kender vi endnu ikke reglernes anvendelse i praksis, men der er ikke tvivl om, at der er lagt op til væsentlige ændringer af overdragelse og licensering af rettigheder. Hvor stor betydning det får i branchen, vil alt andet lige afhænge af ophavsmændenes tilgang, og hvorvidt de vælger at anfægte rettighedsaftaler.

Reglerne i direktivet tager overordnet udgangspunkt i, at rettighedshaverne (f.eks. kunstneren) står i en svagere forhandlingsposition, når de forhandler. Det er også først og fremmest de situationer, som vil udløse brugen af reglerne. I kommunikations- og bureaubranchen oplever mange det modsatte, hvor rettighedshaverne har den klare overhånd. Trods det, bør man som bureau tage stilling til reglerne og sørge for at følge udviklingen samt have øje for det i forhandlinger.

De nye regler for aftalejustering kan få konsekvenser for bureauer og deres kunder, fordi aftalefriheden begrænses, og der samtidig indlægges en mulighed for at ændre prissætningen med tilbagevirkende kraft. Særligt forudsigeligheden ved aftaleindgåelser vil blive påvirket, da der er en risiko for, at det aftalte vederlag efterfølgende kan kræves justeres.

”Forhåbningen er selvfølgelig, at justeringer af et aftalt vederlag vil være den absolutte undtagelse, men det er muligt, at man på et tidspunkt vil se afprøvninger af de nye regler i branchen. Vores forventning er dog, at det vil omhandle aftaler, hvor kunstnere f.eks. har stået i en svagere forhandlingsposition. Det er min klare anbefaling, at man på bureauerne klæder de medarbejdere, som forhandler rettigheder, på i forhold til de nye, gældende regler. Det gælder også for kunderelationer, hvor man skal tage stilling til konsekvensen af en mulig justering,” siger Cecilie Kunz Paulsen, juridisk rådgiver i Kreativitet & Kommunikation.

Brug for juridisk rådgivning?
Som medlem af KreaKom har du altid fri adgang til juridisk rådgivning – se hvordan og find kontaktoplysninger her.

Faktaboks

• § 55. Når ophavsmanden har overdraget ophavsretten helt eller delvis, har ophavsmanden ret til et passende og forholdsmæssigt vederlag for udnyttelse af værket.
  
• § 55 a. Overdrager ophavsmanden sin ophavsret, jf. § 55, har ophavsmanden eller dennes repræsentant ret til at få opdaterede, relevante og fyldestgørende oplysninger om udnyttelsen af værket fra erhververen og eventuelle efterfølgende erhververe, jf. dog stk. 2. Ophavsmanden eller dennes repræsentant skal, så længe værket udnyttes, med en regelmæssighed, der er passende for den relevante sektor, og mindst en gang om året modtage oplysningerne. Oplysningerne skal navnlig omfatte udnyttelsesmåder, udnyttelsesomfang, alle genererede indtægter og skyldige vederlag. Er den administrative byrde ved at give oplysningerne uforholdsmæssig stor, er forpligtelsen begrænset til de oplysninger, der med rimelighed kan forventes.
  • Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse i det tilfælde, hvor ophavsmanden har bidraget til et værk, og hvor bidraget ikke er af væsentlig betydning for værket som helhed, medmindre ophavsmanden kan godtgøre, at vedkommende har brug for oplysningerne for at kunne vurdere, om vederlaget er uforholdsmæssigt lavt, og specifikt anmoder om oplysningerne til dette formål, jf. § 55 b.
  • Stk. 3. Ophavsmanden eller dennes repræsentant er berettiget til at anmode om og modtage yderligere oplysninger fra efterfølgende erhververe efter stk. 1 i tilfælde, hvor den oprindelige erhverver ikke er i besiddelse af alle de relevante oplysninger. Ved erhvervelse af ophavsretten er enhver erhverver forpligtet til at oplyse ophavsmanden eller dennes repræsentant om efterfølgende erhververes identitet.
  • Stk. 4. Enhver anmodning til en underlicenstager i medfør af stk. 3 og de fra underlicenstageren modtagne oplysninger skal gå gennem den oprindelige erhverver, medmindre særlige grunde taler imod.
  • Stk. 5. For aftaler, der er underlagt eller baseret på kollektivt forhandlede aftaler, finder gennemsigtighedsreglerne i de relevante kollektive aftaler anvendelse, såfremt disse regler opfylder kriterierne fastsat i stk. 1-4.
• § 55 b. Findes der ikke nogen kollektivt forhandlet aftale, der fastsætter en aftalejusteringsordning, der er sammenlignelig med den, der er fastsat efter denne bestemmelse, har ophavsmanden ret til at kræve yderligere passende og rimeligt vederlag fra erhververen, hvis det oprindelig aftalte vederlag viser sig at være uforholdsmæssig lavt sammenlignet med alle de efterfølgende relevante indtægter som følge af udnyttelsen af værket.
• § 55 c. Tvister vedrørende gennemsigtighedsforpligtelsen efter § 55 a og aftalejusteringsordningen efter § 55 b kan af enhver af parterne indbringes for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47. Organisationer, som repræsenterer ophavsmænd og udøvende kunstnere, kan repræsentere disse i sager omfattet af 1. pkt. Nævnet kan fastsætte vilkårene, herunder vederlagets størrelse.
• § 55 d. §§ 55-55 c kan ikke fraviges til skade for ophavsmanden. §§ 55-55 c finder ikke anvendelse ved overdragelse af ophavsretten til værker i form af edb-programmer. §§ 55 a og 55 b finder ikke anvendelse på aftaler indgået mellem rettighedshavere og kollektive forvaltningsorganisationer eller uafhængige forvaltningsenheder, jf. lov om kollektiv forvaltning af ophavsret.«

Se alle ændringer til ophavsretsloven her.