De grønne budskaber skal holde vand

Man skal kunne dokumentere sin markedsføring, hvis den indeholder miljømæssige og etiske påstande om et produkt eller en aktivitet.

Forbrugere og det offentlige indkøbs efterspørgsel efter grønne løsninger har skabt et stort marked for grøn kommunikation. Men udtryk som ’godt for miljøet’, ’bæredygtigt’ eller ’grønt’ skal man kun benytte i forbindelse med markedsføring, hvis man har belæg for påstandene – og i øvrigt anvender dem korrekt. For når en erhvervsdrivende bruger grønne gloser for at fremme sin omsætning, træder bestemmelserne fra markedsføringsloven som altid i kraft. Forbrugerombudsmanden har dertil udarbejdet en vejledning om miljømæssige og etiske påstande.

”Der ligger ganske skrappe krav på dette område, og omdrejningspunktet er, at man risikerer at vildlede forbrugerne, og at man selvfølgelig ikke må udnytte folks bekymring for miljøet. Forbrugerombudsmandens vurdering vil tage højde for helhedsindtrykket, som kommunikationen giver modtageren. Det vil altså sige, at både farver, symboler, tekst, billeder, medievalg og lignede tages med i vurderingen,” siger juridisk rådgiver i Kreativitet & Kommunikation Cecilie Kunz Paulsen og fortsætter:

”Samtidig stilles der strenge krav til dokumentationen af faktuelle udsagn, hvilket som udgangspunkt betyder, at man skal kunne dokumentere det på livscyklusniveau, som betegner alle faser et produkt gennemløber fra vugge til grav. Det skal også kunne underbygges af uafhængige undersøgelser. Det er altså et område, hvor virksomhederne er spændt hårdt for, og hvor man lynhurtigt kan komme galt afsted, og hvor det ikke mindst kræver en meget konkret vurdering,” siger Cecilie Kunz Paulsen.

Greenwashing i strid med god markedsføringsskik og EU-regler
Også internationalt er man optaget af det grønne og etiske i juridisk forstand. Europa-Kommissionen har som mål at bekæmpe den såkaldte ’greenwashing’, hvor virksomheder hævder, at de gør noget godt eller mere for miljøet, end tilfældet faktisk er. I samarbejde med europæisk-nationale forbrugermyndigheder offentliggjorde Kommissionen i januar resultaterne af et såkaldt ’sweep’: En screening af websteder, hvor myndighederne og Kommissionen undersøgte, hvad der lå til grund for de grønne budskaber.

Screeningen analyserede forskellige sektorer, herunder blandt andet beklædning, kosmetik og husholdningsudstyr. I 42 procent af de undersøgte websteder var påstandene om en grøn profil enten overdrevne, falske eller vildledende – og kunne potentielt betegnes som ’urimelig handelspraksis’ i henhold til EU-reglerne.

”Greenwashing er steget i takt med, at flere forbrugere ønsker grønne alternativer. Det grønne fokus er godt, men man skal blot huske at tænke over, hvor meget eller lidt, man kan sige i en juridisk kontekst. Og det kan vi hjælpe vores medlemmer med at navigere i – så ring eller skriv til os,” siger Cecilie Kunz Paulsen.

Herhjemme har Forbrugerombudsmanden lavet en vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande. Find den her. Giver vejledningen anledning til spørgsmål, så find kontaktinfo på vores juridiske rådgivere her. 

FAKTA
Uddrag fra Europa-Kommissionens undersøgelse:

  • I mere end halvdelen af tilfældene leverede den erhvervsdrivende ikke tilstrækkelige oplysninger til, at forbrugerne kunne bedømme påstandens nøjagtighed.
  • I 37 procent af tilfældene omfattede påstanden vage og generelle udsagn som ‘conscious’, ‘miljøvenlig’ og ‘bæredygtig’, som havde til formål at formidle det ubegrundede indtryk til forbrugerne, at et produkt ikke havde nogen negativ indvirkning på miljøet.
  • Desuden havde den erhvervsdrivende i 59 procent af tilfældene ikke fremlagt lettilgængelig dokumentation for sine påstande.

I en offentlig udtalelse sagde kommissær Didier Reynders følgende:

Flere og flere mennesker ønsker at leve et grønt liv, og jeg bifalder virksomheder, der stræber efter at producere miljøvenlige produkter eller tjenester. Der er dog også skruppelløse forhandlere derude, der lægger et slør over forbrugernes øjne med vage, falske eller overdrevne påstande. Kommissionen er fuldt ud forpligtet til at styrke forbrugerne i den grønne overgang og bekæmpe ‘greenwashing’. Dette er netop en af ​​hovedprioriteterne i den nye forbrugerdagsorden, der blev vedtaget sidste efterår.”