Efteruddannelse: Grundlæggende Ledelse i kommunikations-industrien (5½ kursusdage)

Arrangement

Kreativitet & Kommunikation og Dansk Erhvervs efteruddannelse målrettet nye og nuværende ledere i bureaubranchen, som ikke har en formel lederuddannelse, eller som trænger til ny inspiration. Uddannelsen fungerer også som en central byggesten for dig, der er på vej ind i din første lederrolle. Dette kursus klæder dig på til mange af de udfordringer, du vil opleve i din rolle som leder i kommunikations- og indflydelsesindustrien.

 

Uddannelsen henvender sig til dig, der er leder på reklamebureau, mediebureau, kommunikationsbureau, PR/PA-bureau, digitalt bureau, i en ’in-house’ afdeling – eller i spændingsfeltet derimellem. Uddannelsen fungerer også som en central byggesten for dig, der er på vej ind i din første lederrolle. En lederrolle, hvor du som oftest skal lede både dig selv, din forretning, dine medarbejdere og dine kunder. Og en branche med tårnhøje krav til kompetenceniveau og kvalitet – hvor stor omskiftelighed af både kunder og opgaver kræver meget af medarbejderne – og hermed også af dig som leder.

Skab resultater gennem dine medarbejdere
Bliv klædt på med konkrete redskaber og ny inspiration til din rolle som leder. Bliv skarp på at lede gennem andre, få redskaber til at dygtiggøre og motivere dine medarbejdere, og lær at skabe high-performance teams i en branche, som i høj grad er præget af mesterlære og learning-by-doing. I et marked præget af høj konkurrence, og hvor kampen om talent er massiv, er god ledelse det vigtigste fastholdelsesparameter.

Kurset er ikke målrettet et bestemt ledertrin, men er velegnet til både bureauledere, partnere, mellemledere, managers, directors, kontaktchefer, kreative direktører, nye og nuværende ledere, som ikke nødvendigvis har en formel lederuddannelse, eller som trænger til ny inspiration.

Kursusforløbet på 5½ moduler/dage kombinerer deltagernes ledererfaringer, teoretiske input og konkrete øvelser med fokus på, at deltagerne afprøver metoder i egen virksomhed, får feedback, reflekterer og prøver igen.

Bemærk: Tilmeld dig inden 1. oktober 2024 og opnå Early Bird rabat (12.500,- for uddannelsen). Gælder kun for medlemmer af Kreativitet & Kommunikation.

 

Kursets forløb

Før kurset
Udfylder du en online JTI-personlighedsprofil og modtager en kollektiv tilbagemelding med individuel JTI-afklaring. Inden kurset modtager du en velkomstpakke med praktisk information og opgaver. Foruden udførelse af opgaver skal du også inden kurset afklare mål og ønskede effekter af deltagelsen med din nærmeste leder.

Under kurset
Integreres din JTI-personlighedsprofil, og mellem kursusmodulerne arbejder du med konkrete forhold i din egen virksomhed med udgangspunkt i kursets temaer, samt din målafklaring med nærmeste leder.

Datoer og indhold

Modul JTI: Kollektiv JTI-tilbagemelding afvikles den 26. november 2024 fra 13.00-16.00. 

Modul 1: 27. november 2024: Din lederrolle – autoritet og integritet

  • Perspektiver på ledelse, lederrollen og dilemmaer
  • Autoritet og autenticitet som leder
  • Feedback ledelsesværktøj
  • Ledelseskommunikation

Modul 2: 18. december 2024: Arbejdsmiljøledelse og situationsbestemt ledelse

  • Lederens rolle og ansvar i forhold til arbejdsmiljø
  • Delegering af ansvar og opgaver
  • Matching af ledelsesstil med medarbejderens udviklingsbehov

Modul 3: 16. januar 2025: Ret og pligt i ansættelsesforholdet og lederens samtaler

  • Rettigheder og pligter som leder
  • Regler for ansættelse, advarsler, afskedigelser og sygdom
  • Håndtering af vanskelige samtaler

Modul 4: 25. februar 2025: Motivation og forandringsledelse

  • Afskedigelsessamtalen
  • Lederens motivation
  • Motivering af medarbejderne
  • Håndtering af modstand mod forandring
  • Medarbejderudviklingssamtalen

Modul 5: 25. marts 2025: Teamledelse og konflikthåndtering

  • Teamledelse og mangfoldige high-performance teams
  • Relationer og samarbejde
  • Konflikthåndtering
  • Læringsopsamling

Alle moduler – undtaget JTI modulet – bliver afholdt fra kl. 9.00-16.00.
JTI modulet bliver afholdt kl. 13.00-16.00.

Forløbet bliver afviklet hos KreaKom i København.

Du vil, efter deltagelse på dette kursus, automatisk modtage et digitalt kursusbevis direkte i din indbakke.

Læs mere om Dansk Erhvervs digitale kursusbeviser her.

Betalingsbetingelser
Faktura for ”Grundlæggende ledelse” fremsendes til betaling ved dato for afvikling af modul 1. Ved aflysning senere end en måned før opstart på forløb betales 50 % af det samlede beløb. Ved aflysning senere end 14 dage før opstart på forløb betales det fulde beløb.

 

Frister

  • 1. november 2024

Derfor skal du tilmelde dig

Hvad siger de tidligere deltagere om uddannelsen?

Orchestra er et af de bureauer, som har haft flere ansatte afsted på lederuddannelsen. Vi har talt med Senior Digital Rådgiver, Mette Juhl, og Head of Paid Search, Rasmus Christophersen om, hvad sådan en opkvalificering betyder for ledelsesværktøjskassen, hvad deres vigtigste takeaways har været og hvordan de omsætter uddannelsens indhold til praksis på bureauet.


Lignende arrangementer

Kursusforløb: Grundlæggende ledelse

Event

Medlem af KreaKom 12.000 kr
Medlem af Dansk Erhverv18.500 kr
Ikke-medlem25.500 kr
Scandic Spectrum

Kursusforløb: Grundlæggende ledelse

Event

Medlem af KreaKom12.000 kr
Medlem af Dansk Erhverv18.500 kr
Ikke-medlem25.500 kr
GUESTAPART Aarhus

KreaKoms Nytårskur 2025

Event

Kun for medlemmer0 kr
Klub, Linnésgade 25, 1361 København K