Pressemeddelelse 10. marts 2022

Ny platform skal forbinde ukrainere i marketing- og kommunikationsindustrien med jobmuligheder i Europa

En ny platform, som har til formål at støtte ukrainske marketing- og kommunikationsprofessionelle, har set dagens lys. Den nye platform, www.AdAid.eu, er et initiativ skabt på baggrund af situationen i Ukraine og skal gøre det nemmere for folk i Ukraine at finde jobtilbud i EU-lande hos bl.a. reklamebureauer, mediebureauer, PR-bureauer samt andre marketing- og kommunikationsjob i erhvervslivet.

Platformen www.AdAid.eu er rettet mod ukrainske specialister fra marketing- og kommunikationsindustrien – for dem, der har forladt deres hjemland, og for dem, der kan arbejde eksternt, mens de forbliver i Ukraine. AdAid startede som et initiativ fra reklamebranchen i Polen og er skabt i samarbejde med brancheorganisationer i Europa. Det omfattende samarbejde har til formål at udtrykke solidaritet, men også at handle praktisk – at give hurtig adgang til jobtilbud og støtte til konkrete personer.

Platformen opdateres løbende, hvor arbejdsgivere har mulighed for opslå jobs – både lokale jobs men også stillinger eller opgaver, der kan løses remote. Ukrainske jobsøgende inden for marketingindustrien kan samtidig dele deres CV’er på platformen. Brugen af platformen er gratis.

”Vi opfordrer alle vores medlemmer og aktører i branchen generelt til aktivt at gøre brug af www.AdAid.eu, hvis de har ledige stillinger eller opgaver, som kan løses eller varetages af vores ukrainske branchekolleger. Med AdAid kan vi som branche tilbyde en lille håndsrækning til vores ukrainske kolleger,” siger Charlie Stjerneklar, direktør i brancheforeningen Kreativitet & Kommunikation.

For yderligere spørgsmål til AdAid.eu-platformen:
Małgorzata Mioduszewska
Communication & PR Manager at Marketing Communication Association SAR
T: +48 518 709 855
E: malgorzata.mioduszewska@sar.org.pl