KreaKom Essential Skills – ekstraordinær uddannelsespulje i 2026

Styrk kompetencerne – med reduceret egenbetaling

Udviklingen i vores branche går hurtigere end nogensinde. Derfor er efteruddannelse ikke længere et spørgsmål om nice-to-have, men om at kunne følge med. Med KreaKom Essential Skills gør vi det i 2026 ekstra attraktivt for medlemmer at investere i kompetenceudvikling.

Hvorfor Essential Skills?

“Shelf life of education is diminishing.”
Sådan formulerede Ian Beacraft, CEO for Signal & Cipher, det på SXSW 2025.

Pointen er klar: Den tid er forbi, hvor man kunne læne sig op ad den uddannelse, man tog tidligt i karrieren.

Hos KreaKom er udvikling af branchens samlede faglighed en grundpille. Samtidig ved vi, at behovet for efteruddannelse vokser hurtigere end mange uddannelsesbudgetter.

På baggrund af et positivt investeringsafkast i 2025 har vi derfor valgt at geninvestere en del af overskuddet direkte i medlemmernes kompetenceudvikling.

Hvad er KreaKom Essential Skills?

KreaKom Essential Skills er en ekstraordinær uddannelsespulje for 2026, der reducerer medlemmernes egenbetaling på KreaKoms uddannelser.

Puljen gælder:

  • Alle KreaKoms egne Masterclasses og udvalgte længerevarende uddannelser
  • Både åbne kurser og interne uddannelsesdage på bureauet
  • Udelukkende for KreaKoms medlemmer

To perspektiver – samme mulighed

Til bureauledere

Flere kompetencer for samme uddannelsesbudget
Med Essential Skills kan I uddanne flere medarbejdere – eller gå mere i dybden med udvalgte kompetencer – uden at øge det samlede uddannelsesbudget.

Puljen gælder både, hvis I sender medarbejdere på KreaKoms åbne kurser, og hvis laver et uddannelsesforløb på jeres bureau med en af KreaKoms undervisere.
Rabat på uddannelsesforløb på bureauer skal aftales direkte med KreaKom. Kontakt os, hvis I overvejer et fælles forløb.

Til bureauansatte

Bedre mulighed for efteruddannelse i 2026
Som ansat i et KreaKom-medlemsbureau er der i 2026 ekstra gode muligheder for at få tilskud til efteruddannelse. Essential Skills reducerer bureauets egenbetaling – og gør det lettere at få ja til kurser, der styrker dine faglige kompetencer og din værdi i hverdagen.
Tal med din leder om, hvilke kompetencer der giver mest mening for dig og bureauet.

Sådan gør I

1. Gå på opdagelse i KreaKoms uddannelser for 2026. Find vores kursuskatalog herunder. 
2. Tilmeld medarbejdere eller aftal et forløb til jeres bureau. Kontakt os her for at høre til rabat på forløb på jeres bureau

Praktisk information

  • Puljen gælder udelukkende uddannelser i KreaKom-regi i 2026
  • Kun for KreaKoms medlemmer
  • Ved aflysning mindre end 14 dage før opstart faktureres beløbet fuldt ud

Der er afsat i alt 300.000 kr. til Essential Skills-initiativet, som udmøntes løbende i 2026, med forbehold for undervisernes tilgængelighed og maksimalt 30.000 pr. bureau.