KEA’s diplomuddannelse giver dig redskaberne til at favne alle facetter af den digitale konceptudvikling – lige fra de kreative og konceptuelle elementer til de mere strategiske og forretningsmæssige områder, der skaber værdi for virksomheden.

Uddannelsen er bygget op omkring en række fagmoduler, der kan sammensættes, så uddannelsen matcher lige netop dine behov og karriereønsker bedst muligt.
Fælles for alle fagmoduler er, at underviserne er specialister med praktisk erfaring fra erhvervslivet.

Et bestået The Accelerator Program giver 25 ECTS-point, og du er derfor kun 35 ECTS-point fra en fuld diplomuddannelse. Det eneste du mangler er:

  • 3 obligatoriske moduler à hver 5 ECTS-point, i alt 15 ECTS-point
  • 1 valgfrit fagmodul à 5 ECTS-point
  • 1 afgangsprojekt à 15 ECTS-point

Hver fagmodul består af blot 4 undervisningsgange + en eksamen, og vil give dig:

  • 360 graders indsigt i de nyeste digitale trends
  • Konkrete værktøjer til at optimere dit daglige arbejde
  • Eksamensbevis, der er din dokumentation for dine nye, opnåede kompetencer

At tage en diplomuddannelse kræver ekstra ressourcer. Derfor er diplomuddannelsen i Digital Konceptudvikling sammensat fleksibelt, så du kan tage et fagmodul ad gangen og bygge ovenpå i den rækkefølge og i det tempo, der passer dig. Du kan tage en hel diplomuddannelse på typisk 2-3 år ved siden af dit arbejde, og efter The Accelerator Program er du allerede godt på vej.

Moduler

Obligatoriske fagmoduler:

  • Cross Media Concepts
  • Digital Projektledelse
  • Videnskabsteori

Valgfrie fagmoduler:

  • Digital marketing
  • Digital design
  • Customer insights
  • Content marketing
  • Strategi og forretningsudvikling
  • Optimering af salg og indtjening
  • CRM og loyalitetsprogrammer

Du kan finde de aktuelle fagmoduler sammen med vores andre arrangementer eller se KEAs samlede uddannelsesoversigt HER.

Du kan også læse mere i KEAs brochure:
Diplomuddannelse i Digital Konceptudvikling

Økonomi og pris

Prisen for hvert fagmodul er 9.650 kr., mens afgangsprojektet koster 15.900 kr. – begge priser er inklusiv moms og forplejning.
Kreativitet & Kommunikation giver ikke tilskud til de resterende fagmoduler ud over The Accelerator Program, men der er gode muligheder for at få økonomisk tilskud til efteruddannelse via Omstillingsfonden, Kompetencefondene eller SVU-styrelsen.
Læs mere på kea.dk/tilskud