“Vi skal ikke være så bange for at blive overflødige eller arbejdsløse”
I denne udgave af BureauTalks har Kreativitet & Kommunikation talt med den nyslåede vicedirektør i HAVE Kommunikation & PR, Anja Linnet. HAVE Kommunikation er som bureau specialiseret i kunst, kultur, oplevelser og livsstil. Bliv klogere på Anja Linnets vej ind i bureaubranchen, om at have kulturen som udgangspunkt, og på det falske modsætningsforhold, der lever mellem kunst og kommercialitet
Vi møder Anja Linnet, som er hovedperson i denne omgang BureauTalks, på en solbeskinnet dag. Vi drøfter PR-branchen og HAVE Kommunikation & PR’s utrættelige arbejde for kunsten og kulturen, og vi kommer hurtigt ind på den kunstige intelligens’ indtog i branchen – noget som vi, ifølge Anja, ikke skal frygte, men lære at forholde os både kritisk og konstruktivt til.
Hvordan ser din rejse ind i bureauverdenen ud?
Min første smagsprøve på bureaulivet var mens jeg læste (cand.com, RUC), og fik et studiejob hos GCI Mannov. Undervejs i studiet erfarede jeg, at det var oplagt at kombinere min interesse for og erfaring med kulturlivet med min kommunikationsfaglighed. Jeg kom i praktik hos AIDS-fondet, hvor jeg fik lov til – ret sejt og overskudsagtigt af dem egentlig – at arrangere Musik mod AIDS i VEGA, en række velgørenhedskoncerter hvor jeg dels kunne få afløb for min idealisme og mobilisere en masse musikere fra mit netværk – og samtidig sætte min kommunikationsfaglighed i spil. Dét var første gang, hvor jeg kunne mærke, at ”det er den vej, jeg skal! Jeg vil bruge min kommunikationsfaglighed på noget af det, jeg virkelig brænder for.”
Siden kom jeg til VEGA’s kommunikationsafdeling og dernæst til PeopleGroup – først hos pladeselskabet ArtPeople, hvor jeg var PR-manager og profilerede en lang række artister, og sidenhen til forlaget People’s Press, hvor jeg var presserådgiver frem til 2018. Det blev en definerende tid, hvor jeg fik kilometer i benene og fik oparbejdet den kernefaglighed, jeg stadig trækker på i dag. Særligt Jacob Kvist (kreativ direktør) blev en slags mentor for mig, og han lærte mig bl.a., hvordan man med den rette strategi og timing, effektivt kan sætte en mediedagsorden.
Lige siden studietiden har jeg haft blik for HAVE Kommunikation & PR, fordi bureauet, dengang som nu, opererer indenfor alle dele af kulturlivet. Det har altid tiltalt mig. I sensommeren 2018 greb jeg muligheden, og blev ansat som seniorrådgiver, hvorefter jeg ret hurtigt avancerede til chefrådgiver og fik ledelsesansvar. Knap halvandet år efter kom coronakrisen, hvor kulturen som bekendt blev sindssygt hårdt ramt. At det naturligvis også var en hård tid for HAVE er ingen hemmelighed. Rent professionelt var det en ekstremt udfordrende og lærerig periode. Heldigvis åbnede det også nye muligheder og forretningspotentialer, som gjorde, at vi i dag står markant stærkere, og er vokset til et større bureau end før corona.
Kan du sige mere om, hvad HAVE Kommunikation er for et bureau, og beskrive jeres kerneydelse?
HAVE Kommunikation er grundlagt ud fra et ønske om at give noget tilbage til kulturen. Det er DNA’et fra Christian Have, som skabte bureauet tilbage i 1983. Den vision kan jo lyde en anelse frelst, men den er skam både reel og præsent i alt hvad vi gør, hvad enten vi arbejder med scenekunst, film, musik, kunstudstillinger, litteratur eller noget helt fjerde. I sidste ende handler det om at synliggøre og positionere kulturens betydning i samfundet.
Vi er et full service PR- og kommunikationsbureau – med public affairs som det nye hjørne. Vi arbejder primært i og for kultursektoren, men har gennem tiden skabt en stor kundeportefølje, som rækker ud over kulturen, og tæller alt fra NGO’er, til kommercielle virksomheder, kommuner og andre offentlige aktører. Vi har stærke visioner og idealer, og vi er derfor ret choosy med vores kunder, hvilket naturligt skaber både muligheder og begrænsninger. Og så er det kendetegnende for os, at størstedelen af bureauets medarbejdere selv har erfaring som udøvende i en eller anden udstrækning – mange har enten spillet musik, taget billeder, udstillet, DJ’et eller spillet teater, og har dermed en eller anden praksiserfaring med kunst og kultur, som giver værdifulde indsigter og resonans i relationen til vores kunder.
Hvordan arbejder I med jeres nye hjørne – public affairs?
Vi arbejder meget på tværs. Der er ikke nogen tvivl om, at public affairs er blevet vigtigere for kultursektoren i kølvandet på corona – der er opstået et større behov for kulturstrategisk sparring, både på ledelses- og aktørniveau. Der har man måske været lidt langsom i optrækket i kulturbranchen tidligere, og opereret med et lidt bedaget modsætningsforhold mellem kunst og kommercialitet. Man har ikke tidligere talt så meget om politisk interessevaretagelse i kulturen – i hvert fald ikke så eksplicit som i andre industrier – men jeg oplever, at man begynder at finde modet til det.
Har der tidligere, indenfor kulturlivet- og formidlingen, været en tendens til ikke at ville have beskidte hænder?
Absolut. Under corona blev det tydeligt, hvordan det er nødvendigt at synliggøre kulturen og dens betydning – egentlig i overensstemmelse med Christian Haves oprindelige vision. Med public affairs kan vi få illustreret, hvor meget dén sektor eksporterer – og der er altså tale om trecifrede milliardbeløb. Det er fremragende, at man endelig har data på det, så man kan modvirke tendensen til, at kulturen bliver underprioriteret politisk.
Hvor ser du generelt forbindelserne mellem erhvervs- og kulturliv?
Der er rigtig mange interessante partnerskaber at pege på. Tag bare Ofelia Plads, der drives og kurateres af to så vidt forskellige aktører som Det Kgl. Teater og ejendomsvirksomheden Jeudan, bare for at nævne et eksempel. For mig at se, er der stadig et kæmpe uopdyrket potentiale. Dét er også en af grundende til, at vi i sin tid tog initiativ til Vækst med Kultur, sammen med Dansk Erhverv, hvor erhvervslivet blev inviteret indenfor til speed dating med kunsten og kulturen – med henblik på at afsøge potentielle krydsbefrugtninger og samskabelser. Eller at vi søsatte Artbeat Prisen – en kulturformidlingspris, som gennem de sidste ti år har hyldet de aktører, der gør noget særligt for at formidle kunsten og kulturen. Man kunne også nævne Blixenprisen, som er den eneste pris herhjemme, som sætter fokus på hele det litterære økosystem, fremfor blot et enkelt forlag eller en forfatter.
Hvilke brydninger i markedet er du generelt mest optaget af lige nu?
AI og kunstig intelligens er det ultimative paradigmeskift, som betyder at forandring er blevet den nye normaltilstand – at vi konstant skal være på tæerne, og at vores kommunikationsfaglighed er vigtigere nu end nogensinde. Det er supermotiverende, at vi hele tiden skal tænke nyt. Samtidig er slagsiden, at man kan blive så forhippet på at være med på højeste frekvens, at man bliver forblændet af at fodre algoritmer. Så glemmer man at spørge: ”Hvem er det egentlig, vi gerne vil gøre noget for?”. I vores arbejde bliver det mere og mere tydeligt, at den høje kommunikationsfaglighed – den velfunderede kommunikationsværktøjskasse – den er vigtig. Den kan ikke undværes i en tid hvor der konstant skal prioriteres og kurateres, så substansen i tingene træder frem. Med andre ord: Vi skal ikke være så bange for at blive overflødige eller arbejdsløse, drister jeg mig til at sige.
Det, vi kommer til at fokusere meget mere på i hele branchen, det er etik, det er troværdighed, det er transparens, og det er den tydelige afsenderdeklarationer. Fejlen man kan komme til at begå, er at tilskrive botten menneskelige egenskaber. Det handler om at gå til AI på en måde, hvor man hverken bliver skræmt eller forført.