Se video: Sådan laver du en god Effie-indsendelse
IDÉER, DER VIRKER: I en markedsføringsindustri fuld af priser og awardshows, som hver især hylder forskellige elementer i en kampagneaktivitet, kan det betale sig at have en strategi for, hvilke priser man prioriterer, hvorfor, og hvordan man skriver en case, der fanger juryens blik.
Sammen med Ipsos og Dansk Erhverv satte Effie Awards Denmark og KreaKom fokus på kreativ effektivitet til et arrangement, hvor skarpe oplægsholdere leverede indsigter i den målbare effekt ved kreativitet i kampagner, og hvordan man bedst muligt kan transformere sin effektive markedsføringsindsats til en Effie Entry.
I videoen kan du se:
1. Velkomst ved Malene Birkebæk, administrerende direktør, KreaKom
2. “Effies – Proving the value of creativity” v. Lars Samuelsen, Chief Strategy Officer & Creative Chairman, Uncle Grey & Juryforperson for Effie Awards Denmark. Lars Samuelsen fra Uncle Grey fortæller om, hvorfor Effies er en topprioritet for Grey Group, og hvorfor det er værd at prioritere awards med international slagkraft, som særligt belønner cases, der forbinder strategi og kreativitet som driver for effektivitet i kampagner. Uncle Grey har vundet mange priser ved både de danske og europæiske Effies.
Bliv klogere på:
- Hvordan du laver en strategi for jeres kampagner og cases, så du bruger tiden bedst muligt, og får mest værdi ud din tid.
- Hvordan man ved at prioritere de lokale Effie sætter ringe i vandet, som kan sprede sig fra de danske Effies, til de europæiske Effies til de globale Effies.
- Hvordan Effies er blevet et stærkt kort i forhold til rekruttering af talenter og danner grundlag for bedre bureau-annoncør-samarbejder.
3. “How to win an Effie Award with a MISFIT Mindset” v. Adam Sheridan, Global Head of Products, Ipsos Creative Excellence, and Alexander Asmussen, Creative Excellence Leader for Denmark
Adam og Alexander vil give dig indblik i ”audience first” framework fra Ipsos’ MISFITS udgivelse om, hvad kreativitet betyder i reklamer, og hvordan det øger oddsene for brands succes. Med dette framework i hånden vil de gennemgå evidensen og dens sammenhæng med salg og vækst i markedsandele, samt dens forbindelse til de mest succesfulde Effie Award-vindercases (bemærk – denne keynote foregår på engelsk)
Bliv klogere på:
- Inspiration fra de bedste Effie Awards-vindercases, hvor du lærer, hvilke typer ”audience experiences”, der adskiller vindercases fra resten af de indsendte cases
“10 tips til den stærke Effie case” v. Alexander Faxø, Head of Impact & Associate Partner, Robert/Boisen & Like-minded.
”Man kan ikke skrive sig til en Effie Award, men man kan godt skrive sig ud af én”. Så hvordan undgår du det? Alexander Faxø fra Robert/Boisen & Like-minded har skrevet mange prisbelønnede Effie-cases og ved, hvad der virker, og hvordan du skal gribe opgaven an. I 2023 vandt Alexander Effie Awards Denmark’s talent-pris, som gives til den Primary Author, der er ansvarlig for de entries, der har vundet flest point. Alexander deler sine bedste råd til, hvordan du går fra kampagne til færdig case, og hvor du bør lægge dine kræfter.
Bliv klogere på:
- Hvorfor prioritere Effie Awards, og hvad er særegent for Effie-cases?
- Hvordan ser en god Entry ud?
- Hvad måles en god Entry på?
Mere information