Ny vejledning: Markedsføring og GDPR

Datatilsynet har udgivet sommerens læsestof – ” Vejledning om direkte markedsføring”. Måske tænker du, at GDPR ikke er den foretrukne sommerferielæsning – men uanset om du læser vejledninger før, under eller efter sommerferien, så er den værd at prioritere

Vejledningen omhandler nemlig direkte markedsføring og beskriver de regler, der er relevante at forholde sig til – dermed rammer vejledningen lige ned i det, som vi i Kreativitet & Kommunikation længe har efterspurgt til branchen. Vejledningen er skrevet til rådgivere.

”Den nye vejledning fra Datatilsynet er lavet for at imødekomme det behov, der uden tvivl er hos mange virksomheder, organisationer og bureauer for at navigere i GDPR overfor de mange markedsføringsværktøjer og muligheder, som findes. Man kunne absolut ønske mere af vejledningen og dens indhold, men for nuværende er det absolut et arbejdsværktøj, som vi vurderer kan være værdifuldt for mange. Uanset om GDPR stadig svæver lidt som noget uvist, eller at I mener, at I har godt styr på det på bureauet, så er anbefalingen klart, at I læser vejledningen igennem,” siger Cecilie Kunz Paulsen, juridisk rådgiver hos Kreativitet & Kommunikation.

Særligt brugen af legitim interesse overfor samtykke, som grundlag for behandling af data uddybes i vejledningen. Her kan man blive klogere på, hvornår det er muligt at bruge det ene grundlag fremfor det andet. Desuden er profilering med og uden samtykke er en del af vejledningens indhold samt brugen af persondata på sociale medier – fx Pixels.

Det er værd at bemærke, at Datatilsynet skriver i vejledningens indledning, at de ”vil tilstræbe at udarbejde yderligere vejledning om markedsføring, som er målrettet marketingmedarbejdere, reklamebureauer, mv.”. Det imødeser vi positivt i Kreativitet & Kommunikation positivt, men vi forventer ikke, at der er endnu en vejledning på trapperne eller i nærmeste fremtid.

Du finder vejledningen her.