Effie Awards Denmark 2023 åbner for indsendelser med nye kategorier
I 2023 afvikles den internationale effektpris Effie Awards® for anden gang i Danmark under navnet Effie Awards Denmark. Effie Awards hædrer dokumenterbar effekt og kvaliteten af den kreative ide og eksekvering. I 2023-udgaven er der bl.a. justeret på de nuværende kategorier, tilføjet nye og enkelte er udgået – og samtidig introduceres der en helt ny talentkategori, som skal kaste lys over branchens unge talenter
Den påviselige effekt, den kreative idé og udførelsen er noget af det, der skal være lige i skabet, for at hente en af de eftertragtede Effie Awards Denmark-statuetter hjem. Prisuddelingen er åben for alle, og i 2023 vil nye kategorier blive introduceret. Effie Awards Denmark åbner for indsendelser den 18. april 2023 frem til den 18. august 2023. Der kan indsendes arbejder, som har været indrykket i perioden fra 1. oktober 2021 til 31. marts 2023.
Der er 20 kategorier til Effie Awards Denmark 2023, og de er valgt med inspiration fra Euro Effies, erfaringer fra Effie Awards i 2022, videndeling med indsendere, jurymedlemmer og juryforpersoner samt andre sammenlignelige Effie-partnerlande.
Direktør i Kreativitet & Kommunikation, Charlie Stjerneklar glæder sig især over at give de unge talenter en plads i Effie-showet:
”Vi har tilføjet nye kategorier til Effie Awards Denmark 2023, herunder en David vs. Goliath-kategori, en kategori med kriser som omdrejningspunkt og en social media-kategori” siger Charlie Stjerneklar og fortsætter “Effie Awards Denmark 2023 vil også indeholde en special recognition-pris, som hylder branches unge case-forfattere og deres evne til at skabe sammenhængende indsendelser, der viser kreativt idégrundlag, udførelse og effekt. Jeg glæder mig til at se de nye kategorier komme ud og leve, og at vi som brancheforening igen i år kan kaste lys over, hvilke resultater danske kampagner opnår, når det gælder effektiv markedsføringsstrategi, innovativ medieaktivering og kreativitet”
De 20 kategorier er inddelt under henholdsvis ’Industry Categories’ og ’Specialty Categories’. Alle kategorierne, og de enkelte beskrivelser, kan tilgås her.
Industry Categories
- Non-profit
- For-profit: Tangible Products & Goods (Ny kategori)
- For-profit: Intangible Products & Goods (Ny kategori)
- For-profit: Financial, Telecomms & Energy (Ny kategori)
Specialty Categories
- Small budgets – Non profit
- Small budgets – Products/Services
- Sustained Succes – Non-profit
- Sustained Succes – Products/Services
- Social Good: Brands/Diversity, Equity & Inclusion
- Environmental – Brands/Non-profit
- Business to Business
- Branded content & Entertainment – Products/Services
- Business/Product/Service innovation/Customer experience
- Media innovation – Emerging & New Channels/Existing Channels
- Data-Driven
- Public Relations/Public Affairs
- David vs. Goliath (Ny kategori)
- Crisis Response/Critical Pivot (Ny kategori)
- Social Media – Products/Services/Non-profit (Ny kategori)
- Effie Talent 2023 (Ny kategori)
Fakta
- Effie er en pris, der hædrer dokumenterbar effekt og kvaliteten af den kreative ide og eksekvering. Effie Awards blev skabt i USA og første gang uddelt i 1968. Prisen bliver i dag afviklet igennem mere end 50 partnerskaber, herunder Global Effies, regionale programmer i bl.a. Europa, Mellemøsten/Nordafrika og Latinamerika samt en række nationale Effie-partnerskaber.
- Effie Awards Denmark har åbent for indsendelser fra 18. april 2023 – 18. august 2023.
- Der kan indsendes arbejder, som har været indrykket i perioden fra 1. oktober 2021 til 31. marts 2023.
- Læs mere om kategorierne og betingelser for at deltage her.
Event
Måske var du blandt indsenderne, da den internationale effektivitetspris Effie Awards Denmark løb af stablen for første gang i 2022? Måske var du lige ved at trykke på send-knappen, men følte at jeres case manglede det sidste? Måske kom du slet ikke i gang med at oprette casen? Fat mod. Sammen en både Effie-veteraner, primary authors og jurymedlemmer sætter vi til dette event fokus på den gode Effie-case. Her vil indsendere og jurymedlemmer fra Effie Awards Denmark 2022 give dig deres bedste tips og tricks.