”Den ansvarlige lobby skal stå helt klart i samfundet og den politiske proces”

Foto: Sif Meincke

Kreativitet & Kommunikation har mødt Sune Wæsel, formand og grundlægger i GRACE Public Affairs – til en snak om de forskellige hjørner af indflydelsesindustrien og om god lobby-skik, også for sager med folkestemningen imod sig.

Hvordan ser din rejse ind i bureauverdenen ud?
“I en fjern, fjern fortid, i en anden galakse, læste jeg statskundskab, var politisk aktiv i VU og Venstre og senere ansat for Venstre på Christiansborg. Jeg gik derfra over i Henning Dyremoses TeleDanmark, der blev til TDC, hvor jeg både var projektleder på Årsrapporten og arbejdede med PrimeTime som bureau og som public affairs-konsulent. TDC gav mange muligheder dengang, jeg fik en lederuddannelse på Wharton og blev afdelingschef, først for public affairs i hovedkontoret, senere som ansvarlig for ledelsessekretariat i TDC Totalløsninger, som var TDC’s fastnetforretning, og til sidst som ansvarlig for at integrere TDC’s nordiske erhvervsforretning. Det var springbrættet.

Efter otte år der, mødte jeg Morten Rud og Jan Juul Christensen, der netop havde startet Rud Pedersen i Danmark, hvor jeg så blev ansat i november 2008. Henover de næste år byggede vi Rud Pedersen op sammen. Vi var to, da jeg startede, og omkring 25 ansatte, da jeg i 2015 gik solo og startede GRACE Public Affairs som et bureau, der arbejder udelukkende indenfor nichen public affairs.

Hvis jeg skal uddybe min personlige baggrund, så kan jeg sige, at jeg oplevede min ungdom under den kolde krig som et pres fra socialister og fra Rusland, og jeg var for kernekraft, for skattesænkninger og for frihed. Efter 9. klasse var jeg et år i USA – året hvor Reagan gik af, og Bush blev præsident, og i løbet af det år smagte jeg på en verden, som ikke kun var materielt bedre, men også var rammemæssigt, kulturelt, frihedsmæssigt bedre, og da jeg kom hjem, blev jeg VU’er. Så det politiske har fulgt mig, siden jeg var ung – og det var så i TDC som voksen, at jeg fik det ledelsesmæssige og det kommercielle ind under huden.”

Hvad er GRACE Public Affairs for et bureau? Hvordan beskriver du jeres faglighed og kerneydelse?
”Vi er et konsulenthus, der er specialiseret i public affairs. Vi er drevet af lysten til at løse politiske problemer for vores kunder, og vi er specialister i at forstå magt. Bag magt og magtudøvelse i et demokrati, ligger demokratiske processer og politiske standpunkter. Det er vores faglighed at forstå dem, og det er vores kerneydelse at vide hvordan man kan øge sandsynligheden for at påvirke dem, ved at rådgive kunderne om, hvilke budskaber de skal have skal afsted fra hvem til hvem, og på hvilket tidspunkt i processen.

En stor del af vores arbejde er at vide hvad der foregår. Herunder at have efterretninger på, hvad der rør sig politisk, ud fra dette at lave en eksekverbar strategi som hænger sammen med de kommercielle mål, og at optimere virksomhedernes indflydelse på de mål, som de har, eller de politiske processer og rammevilkår, som er snærende, eller kan ændres. Det er en vigtig del af vores kultur, at vi har en nysgerrighed på processerne, en nysgerrighed på problemerne og en energi i at hjælpe kunderne med at løse deres problemer.”

Hvad er det for nogle brydninger, du er mest optaget af i markedet og branchen lige nu?
”I markedet er det de nye arbejdsformer, der følger af sidste Folketingsvalg. Selvom det er 8-10 måneder siden, er der to nye tendenser, som vi stadig øver os i at blive gode udi. Dels en flertalsregering på midten, der splitter oppositionen og flytter magt fra Folketinget til regeringskontorerne, dels 12 partier, som har mange nye medlemmer af Folketinget, herunder mange små partier med folketingsmedlemmer, som har mange ordførerskaber.

For branchen er det økonomi og vækst. Det er mit indtryk, at der i bureaubranchen mange steder efter et flyvende 2022 er lidt mindre damp på kedlerne i 2023. Et Folketingsvalg betyder også altid for os i GRACE, at vi mister nogle dygtige folk til andre gode steder – eksempler på dette er vores tidligere ansatte, Anders Vistisen (Dansk Folkeparti) og Bergur Løkke Rasmussen (Moderaterne), der skulle ind og sidde som medlemmer af Europa-Parlamentet samt Jacob Bjerregaard (Socialdemokratiet), som nu hjælper Skatteministeren som særlig rådgiver. Det tager selvfølgelig lidt tid at genbesætte de stillinger.”

Hvad ser du som branchens udfordringer og muligheder i dag?
”I public affairs-branchen øver vi os i at standardisere produkterne i de rigtige projektledelsesværktøjer, og i at AI bliver mere moden. Men vi skal også professionaliseres og accepteres, så der er forståelse for, at politisk arbejde både er for politisk korrekte virksomheder og for politisk ukorrekte virksomheder. Public affairs-branchen er nemlig en helt nødvendig stabilisator på i demokratiet. Også når kunderne og sagerne har medier og folkestemninger imod sig. Det er derfor, at man arbejder med bl.a. etiske branchekodekser – for at illustrere, at når man arbejder med en god metode, så er lobbyarbejde 100% korrekt og legitimt. Og vores grænser og etiske standarder er jo flytbare.

For bare 30 år siden havde mange mennesker et helt andet syn på homoseksualitet – skulle man så ikke have lobbyet for, at homoseksuelle kunne donere blod, eksempelvis? Som politisk entreprenør ville jeg elske at få en opgave som den, og vi tager også pro bono-projekter i GRACE. Der er behov for, at man i offentligheden lærer at skelne imellem lødigt arbejde for en sag, man ikke nødvendigvis sympatiserer med – og så ulødigt arbejde for en given sag. Der er pt en tendens til at arbejde for sager, der har folkestemningen imod sig, bliver set som illegitimt. Den ansvarlige lobby skal stå helt klart i samfundet og den politiske proces.”

Hvordan adskiller I som lobbyvirksomhed jer fra resten af kommunikationsbranchen?
”Jeg tror, at der er friere rammer for, hvad man kan sige, når man er PR- eller reklamevirksomhed. Vi klæder kunderne på til en samfundsdebat og en politisk virkelighed, hvor de meget vel kan blive skydeskive – og når man gør det, handler det ikke kun om at skabe opmærksomhed i offentligheden. Det er jo lidt anderledes fra den måde, journalister, medier og PR-bureauer arbejder på, hvor de skal sprede et budskab så bredt som overhovedet muligt.

Vi er ofte på samme marked, men med forskellige værktøjer. Vi udfylder forskellige funktioner – men i den samme branche. Jeg tænker sådan her: Reklamebureauer massekommunikerer, direkte fra producent eller sælger til forbruger. PR-bureauer hjælper virksomheder med at kommunikere gennem medierne. Deres ekspertise består i at præsentere produkter eller kommercielle strategier i medierne. Public affairs-bureauerne hjælper med virksomhedernes kommunikation til beslutningstagerne. Til embedsmænd og politikere. Så vi adskiller os fra andre i branchen, ved at have andre modtagere.”