Dansk påbud til Meta og Google – brug af cookies og lignende teknologier i strid med reglerne
Digitaliseringsstyrelsen udsendte den 6. november 2023 en pressemeddelelse om at de har afgjort to sager mod Meta og Google om deres brug af cookies og lignende teknologier. Afgørelserne fastslår, at der er mangler ved platformenes cookieløsninger.
Det danske påbud til Meta og Google giver de to platforme fire uger til at agere og rette de påtaler, som påbuddet fremhæver.
Meta og Google er konkret blevet påbudt følgende:
- At ændre samtykkeløsningen, så brugeren får mulighed for at opdele sit samtykke efter de overordnede formål.
- At give slutbrugeren en umiddelbar adgang til at trække sit samtykke til cookies og lignende teknologier tilbage, samt at gøre denne adgang tydelig for brugeren. Adgangen til at brugeren kan tilbagetrække samtykket samt vejledning hertil skal derudover være vedvarende tilgængeligt ved en direkte og tydeligt markeret adgang på hjemmesiden.
- At give både brugeren adgang til oplysninger om samtlige anvendte cookies og lignende teknologier. Oplysningerne skal være vedvarende tilgængelige, og beskrivelsen skal være i et klart, præcist og letforståeligt sprog.
Læs pressemeddelelse og de konkrete påbud her.
Hvordan bør man som bureau forholde sig?
Brugen af Meta og Googles platforme og værktøjer kræver altid stillingtagen. Det Kreativitet & Kommunikations anbefaling, at man som bureau har en aktiv dialog med sine kunder om brugen, og beder kunderne tage stilling til det og løbende følge udviklingen.
Det er også relevant at forholde sig til, at det Det Europæiske Databeskyttelsesråds den 27. oktober 2023 afgjorde, at Metas grundlag for at anvende brugernes personoplysninger til adfærdsbaseret markedsføring var i strid med GDPR-reglerne.
Læs vores artikel om forløbet her.
Er du medlem af Kreativitet & Kommunikation og har brug for at vende situationen, så kontakt vores juridiske seniorrådgiver, Cecilie Kunz Paulsen, på ckp@kreakom.dk eller tlf +45 41 31 60 08.