Undersøgelse: 8 ud af 10 opslag med usunde fødevarer er udenlandske

En ny undersøgelse af HFSS-markedsføringstrykket (fødevarer med højt indhold af fedt, salt og sukker) over for 13-15-årige danske børn viser, at langt størstedelen af reklamerne for usunde fødevarer på sociale medier stammer fra internationale kilder. Resultaterne understreger, at en national lovgivning, som regeringen har lagt op til, vil være utilstrækkelig og konkurrenceforvridende. I foråret præsenterede erhvervsminister Morten Bødskov (S) et lovforslag, der skal ændre markedsføringsloven, så det bliver forbudt at reklamere for usunde føde- og drikkevarer til børn under 15 år.

Rapporten, der er udarbejdet af Opinion Danmark, kortlægger omfanget og karakteren af HFSS-markedsføringen rettet mod børn i alderen 13-15 år på sociale medier. Undersøgelsen bygger på digitale dagbogsopgaver og gruppechats med 15 unge, som bruger sociale medier regelmæssigt (i gennemsnit tre timer dagligt).
På ét døgn indsendte deltagerne samlet 276 opslag med fødevare- og drikkevareindhold, hvoraf 163 opslag var med HFSS-indhold.

Analysen viser en markant overvægt af udenlandske kilder:

• 82 procent af alle opslag med HFSS stammede fra udlandet
• 18 procent af eksponeringen kom fra danske afsendere
• 29 af de 163 opslag med HFSS-indhold var fra Danmark. Heraf var 15 reklame og 1 var et betalt partnerskab. Resten var organisk indhold.

Med andre ord – hvert barn blev i gennemsnit eksponeret for cirka én dansk HFSS-reklame i løbet af 24 timer.

Eksponeringen er samtidig tæt knyttet til platforme som TikTok, hvor de unge bruger i gennemsnit 80 minutter om dagen, og hvor indholdet i høj grad er algoritmebaseret og internationalt.

Undersøgelsen viser, at en dansk særlov vil have minimal effekt i forhold til det tryk, børn og unge møder på SoMe, påpeger direktør i KreaKom, Malene Birkebæk:

”Formålet med politisk at foreslå en stramning af mulighederne for markedsføring gennem en dansk særlov  er at beskytte børn og unge – noget vi gerne vil bakke op om. Men undersøgelsen viser, at forslaget ikke vil være det værn, som man ønsker. Hvis vi indfører regler, der kun er rettet mod danske annoncører, ændrer vi så godt som ingenting, fordi vi allerede har stærk selvregulering på området. Derfor mener vi, at det er meget mere formålstjenstligt enten at bruge ressourcerne på europæisk plan eller endnu bedre at lægge pres på platformene, så beskyttelsen af børn og unge bliver deres ansvar og ikke den enkelte annoncør,” siger Malene Birkebæk.