Træningsdag – Cybersikkerhed for ledelse og bestyrelser

Arrangement

Med kurset cybersikkerhed for ledelse og bestyrelser får du grundlæggende viden og erfaring med cybersikkerhed, cyber-modstandsdygtighed og cybergovernance.

 

Viden om cybersikkerhed og evnen til at handle på konkret risici er en vigtig del af både ledelsen og bestyrelsens arbejde.

Derfor tilbyder Dansk Erhverv og Bestyrelsesforeningens Center for Cyberkompetencer et kursus målrettet ledelse og bestyrelser, så I er bedst muligt rustet til at imødegå den øgede cyberrisiko og styrke konkurrenceevnen med digitale strategier og initiativer.

En specielt designet cybersimulator er blevet udviklet som led i Center for Cyberkompetencers arbejde. Undervisningen er akademisk forankret og er desuden baseret på viden fra bestyrelseslokalerne, virksomhedernes cyberenheder og cybersikkerhedsindustrien.

Kurset er bygget op omkring liveopdateringer af cybertrusselsbilledet og centrale udviklingstendenser, animationer af cyberangreb på IT- og datainfrastruktur samt simulation af et angreb fra en hackergruppe på en konkret virksomhed, som deltagerne er i bestyrelsen for.