Procesledelse

Arrangement

Bliv klædt på til at arbejde som intern eller ekstern facilitator eller proceskonsulent. Et kursus for dig som vil lede og facilitere organisatoriske processer, innovation og forandring. Kurset giver dig en udbygget og anvendelig værktøjskasse til procesledelse og facilitering.

Derfor skal du tage kurset
Kurset giver dig en teoretisk og begrebsmæssig forståelse for at arbejde med sociale processer.
Undervejs skal du lede og facilitere processer fra små møder over lidt større workshops til store projekter omkring forandringsledelse.
Du bliver rustet til at omsætte teori til praksis, og får erfaring med at træffe strategiske til- og fravalg samt udvikle egne processer og forholde dig til andres procesforslag, eksempelvis fra eksterne konsulenter.
Du klædes også på til at rådgive din ledelse om sociale processer.
Interaktionen på kurset er inspirerende, fordi du får indblik i, hvordan procesarbejdet foregår hos de mange andre forskellige deltagere.

Du lærer at:

  • forstå og arbejde med systemisk coaching, narrativ terapi, appreciative inquiery og andre samtalebaserede værktøjer
  • bruge narrativer som motivator og meningsgiver
  • arbejde med kommunikative rammer, interaktionel dynamik og iscenesættelse af forskellige faser
  • benytte projektstyring, også i forbindelse med kreative processer
  • forstå appreciative inquiry, praksisfælles-skaber og participatory design
  • arbejde med forandringsledelse og organisatoriske processer, herunder sensemaking og fortolkningsledelse

Kurset er for dig
Kurset er særligt udviklet til dig, der vil dygtiggøre dig i forhold at arbejde strategisk og reflekteret med sociale processer. Du arbejder eksempelvis som projektleder, journalist, kommunikatør, leder eller mellemleder.

Sådan foregår undervisningen
Undervisningen veksler mellem oplæg, workshops, gruppearbejde, diskussioner i plenum og kreative øvelser. Du skal arbejde med din egen proces og afprøve kursets redskaber på forskellige problemstillinger.
Der er anbefalet læsning til hvert seminar, som du kan læse før eller efter kurset. Du får en omfattende litteraturliste, og ved hvert underviseroplæg udleveres handouts som støtte til egne noter.

På kurset møder du
Hilde Scholl Jespersen
Facilitator og proceskonsulent. Underviser, rådgiver og leder processer inden for innovation og forandring.

Mie Femø Nielsen
Ph.d. og cand.mag. Lektor på Københavns Universitet. Rådgiver i strategisk kommunikation.

Niveau
Kurset er kompetencegivende på diplomniveau og har et omfang på 5 ECTS.

Adgangskrav
For at blive optaget på kurset skal du mindst have:

  • en relevant kort videregående uddannelse
  • 2 års relevant erhvervserfaring efter din uddannelse.

Opfylder du ikke adgangskravene? Sådan søger du om dispensation

Datoer
Kursusdage:
07-10-2019
08-10-2019
12-11-2019
13-11-2019
Eksamen:
11-12-2019 online aflevering
06-01-2020 DMJX, København
07-01-2020 DMJX, København

I tilfælde af afbud
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.
Læs mere om regler for afmelding.