KreaKom Masterclass: AI + menneske = bureau 2.0 (1½ dag)

Arrangement

Glem sci-fi-scenarierne. Her handler det om at bruge AI som en praktisk hjælper i en travl bureauhverdag.
Du lærer​, hvordan du bruger AI til at researche, skrive, forstå kunderne, strukturere arbejdet og spare tid – uden at miste din sjæl, stil eller dømmekraft.

 

Et praksisnært kursus for dig, der vil bruge AI professionelt og effektivt

Du har sikkert allerede prøvet ChatGPT. Nu er det tid til at arbejde med det – rigtigt. Dette kursus er for dig, der arbejder i et reklame- eller kommunikationsbureau og vil integrere AI i dine daglige opgaver. Vi springer over buzzwords og går direkte til det, der skaber værdi i en travl og kompleks hverdag.

Du lærer at bruge ChatGPT til at styrke din research, strukturere projekter, udforme skarpe mails og præsentationer – og få overblik uden at drukne i to-do’s. Vi arbejder med realistiske cases fra bureauverdenen, så du går hjem med skabeloner og teknikker, du kan bruge med det samme.

Du går hjem med:
  • Teknikker til at bruge AI hensigtsmæssigt, så du sparer tid mens du løfter kvaliteten
  • Din egen AI-assistent, tilpasset dine arbejdsopgaver og behov
  • Et klart overblik over, hvor i dit arbejde du kan få mest gavn af AI
  • Indblik i hvordan AI påvirker bureauarbejdet både i dag og den nære fremtid
  • Indsigt i faldgruber og etik, så du bruger værktøjet trygt og ansvarligt
Målgruppe

Kurset er til dig, der fx arbejder som:

  • kontaktperson, projektleder eller administrativ medarbejder på bureau.
  • og som har en hverdag fyldt med koordinering, kommunikation og kundekontakt

Du har måske allerede brugt ChatGPT – men vil lære, hvordan du får reel værdi ud af det i praksis.

Indhold

Dag 1: Byg din egen AI-assistent i ChatGPT: Vi starter med det grundlæggende – og går hurtigt videre til det, der virkelig skaber værdi. Du lærer at skrive effektive prompts og bygger dine egne AI-assistenter (Custom GPT), som kan støtte dig i dine typiske opgaver som kontaktperson, projektleder eller administrator.

Dag 2: Brug AI i praksis: Vi arbejder hands-on med opgaver fra din egen hverdag. Du får sparring og metoder til, hvordan du bedst integrerer din AI-assistent og andre værktøjer i dit workflow – så du arbejder hurtigere, men stadig med høj kvalitet.

Praktisk
Varighed: 1½ dag
Datoer:
24. sep, kl. 09.30–15.30
25. sep, kl. 09.00–12.00
Format: Oplæg, øvelser og praksisnær sparring
Forudsætning: Computer og adgang til betalt ChatGPT-abonnement (Plus eller Enterprise)
Jo flere, jo bedre
Hvis du tilmelder mere end to deltagere pr. masterclass, giver vi 10 % ekstra rabat. (Dette gælder kun for medlemmer).
Bureauspecifikke forløb
Vil du have undervisningen leveret direkte til døren? Vores undervisere tilbyder skræddersyede forløb, der afholdes hos jer – med fokus på netop jeres behov, faglighed og udfordringer.
Kontakt os for en uforpligtende dialog om mulighederne på sm@kreakom.dk.

Loa Brix

Ejer af Trooper ApS & programchef for AI-kompetencepagten

Jeg omsætter AI fra buzzword til konkret værdi. Som ejer af Trooper ApS og programchef for AI-kompetencepagten har jeg en dyb indsigt i, hvordan virksomheder og organisationer kan implementere AI – fra idéudvikling og tekstproduktion til planlægning og research.

Min baggrund som kommunikationschef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og marketingchef hos Gyldendal gør, at jeg kombinerer strategisk udsyn med hands-on metoder, der virker i en hverdag præget af deadlines, høje kvalitetskrav og kompleks stakeholderhåndtering.


Lignende arrangementer

KreaKom Masterclass: Projektledelse – værktøjer til økonomisk og mentalt overskud (Aarhus)

Event

Medlemmer 2.500 kr.
Ikke-medlemmer3.500 kr.
Dentsu

KreaKom Masterclass: AI + menneske = bureau 2.0 (Aarhus)

Event

Medlemmer1.495 kr.
Ikke-medlemmer2.995 kr.
Pravda

KreaKom Masterclass: Markedsføringsret (Aarhus)

Event

Medlemmer0 kr.
Ikke-medlemmer1.995 kr.
GORM x ENVISION