Hvordan trives branchen – og hvordan måler vi det?
Arrangement
Trivsel er en afgørende forudsætning for både kvalitet, kreativitet og langsigtet fastholdelse i bureaubranchen. Når medarbejdere trives, skaber de bedre resultater, samarbejder stærkere og bidrager positivt til kulturen. Omvendt kan mistrivsel hurtigt udvikle sig i det skjulte, hvis man ikke har strukturer og data til at opdage signalerne i tide.
Derfor er systematiske trivselsmålinger et vigtigt værktøj – ikke for at kontrollere, men for at skabe en organisation, hvor alle kan give deres bedste og trives i en branche med høje krav og højt tempo.
I samarbejde med Zoios, som specialiserer sig i trivselsmålinger og medarbejderindsigter, inviterer vi til et morgenseminar, hvor vi dykker ned i, hvorfor trivsel er vigtig – og hvordan bureauer kan arbejde mere strategisk og datadrevet med den.
Vi skal desuden møde to bureauer, som begge har arbejdet aktivt med deres trivsel gennem trivselsmålinger.
Hvad skal vi tale om?
- Hvorfor er trivsel vigtig – og hvordan ser trivslen ud på bureauerne i dag?
-
Hvordan kan man arbejde mere systematisk og løbende med trivsel?
-
Tips og tricks til det daglige trivselsarbejde
-
Zoios’ værktøjskasse til trivselsmåling
Program
08.30–09.00
Ankomst · Morgenmad · Netværk
09.00–09.10
Velkomst v. Christian Højbo Møller, Co-founder & CEO hos Zoios
09.10–09.30
Oplæg v. Anita Baun Hørdum, partner i Lead Agency
Relevante use cases og anvendelsen af trivselsmålinger og people insights
09.30–09.50
Oplæg v. Helene Sarkel, NoA
Relevante use cases og anvendelsen af trivselsmålinger og people insights
09.50–10.00
Afrunding v. Christian Højbo Møller, Co-founder & CEO hos Zoios
5 mønstre fra dem som lykkes med trivselsmålinger
10.00–10.30
Netværk