Effie Kick-off 2026
Arrangement
Kom med til årets Effie Kick-off!
På bare to timer giver vi jer indsigt, værktøjer og inspiration til at knække koden til en stærk Effie-case. Ikke i teorien – men i praksis. Fra folk, der både har siddet i juryen, skrevet vindende cases og stået midt i processen, hvor det hele lige skulle gå op.
For en god Effie-case skriver ikke sig selv.
Og forskellen på en god case og en vindende case handler sjældent om kampagnen – men om, hvordan historien bliver fortalt.
Så kig forbi.
Uanset om I er garvede Effie-deltagere eller stadig har jeres første case til gode, går I derfra med noget, I kan bruge med det samme.
Til Effie Kick-off får du:
- Indblik i hvad juryen rent faktisk kigger efter
- Tips fra folk, der har skrevet cases, der vinder
- Ærlige erfaringer fra en guldvindende kampagne
- Inspiration til at komme i gang – og i mål
Program
8:30 – 9:00
Kaffe & croissanter
9:00 – 9:10
Velkomst ved Malene Birkebæk, administrerende direktør, KreaKom
09.10 – 09.30
“Hvad får en jury til at nikke – og hvad får dem til at gabe?”
Mathias Birkvad, Director of Strategy, &Co & Juryforperson for Effie Awards Denmark
Hvordan ser en Effie-case egentlig ud fra den anden side af bordet?
Mathias tager jer med ind i jury-rummet og deler de ting, der gør forskellen: Hvad bliver belønnet?
Hvad falder til jorden? Og hvilke klassiske fejl ser han igen og igen?
09:30 – 10:00
“Fra tomt dokument til stærk case (uden at miste modet undervejs)”
Stefani Gamst Giersch, Business Director, OMD & jurymedlem
Stefani har skrevet cases, der vinder – mange af dem. Hun deler sine bedste greb til processen,
hvor du skal lægge dine kræfter, og hvordan du navigerer i alt det uforudsigelige undervejs.
Samtidig introducerer hun Effie Nova – en ny mulighed for jer, der er nye i gamet og gerne vil
have lidt hjælp på vejen.
10:00 – 10:20
“Fra stærk idé til Effie-guld: historien bag ‘Das ist typisch Dänisch”
Søren Christensen, Partner & Strategy Director, Robert/Boisen & Like-minded
Historien bag “Das ist typisch Dänisch” – en kampagne, der ikke bare var kreativ, men også
effektiv nok til at vinde guld ved Effie Awards 2026. Søren deler ud af hans erfaringer,
om samarbejdet med kunden, beslutningen om at indsende – og arbejdet med at få casen helt i mål.
10:30 – Tak for i dag
Vi ses i Klubhuset på Bredgade 19E den 20. maj, Kl. 08.30 – 10:30.
Arrangementet er gratis for alle.