EACA Chats: Relationsopbygning og resultatskabelse

Arrangement

Hvad er sammenhængen mellem relationerne mellem bureau og kunde, og så effektfuldt, resultatskabende arbejde? Ny research fra WARC og Aprais viser, at relationernes betydning for resultaterne er særdeles vigtigt, og at award-vindende arbejde bl.a. beror på stærke relationer mellem kunder og bureauer. Kom til denne EACA Chat og hør mere om research-resultaterne – og lær hvordan du kan bringe dine team-relationer til award-værdigt niveau.

STÆRKE RELATIONER – STÆRKE RESULTATER

Kreativitet & Kommunikation kan, som medlem af den internationale brancheorganisation EACA – European Association of Communications Agencies – som kæmper for branchens vilkår på EU-plan, hermed invitere til et spændende event om, hvordan man opnår mere effektivitet, og dermed bedre resultater, ved at arbejde med strategisk relationsopbygning.

Ved denne EACA-chat vil Kim Walker (Aprais) og Amy Rodgers (WARC) dele ud af deres erfaring med og research indenfor relationsopbygning – og gøre os klogere på linket mellem effektive resultater og stærke relationer.

10. maj 2023 kl. 10 kan du således lære, hvad du kan gøre for dit team og dine relationer, for at op nå award-værdige, effektfulde resultater – og eventet kredser om alle forretningsrelationer. Deltagelse er desuden gratis for alle medlemmer af EACA, og vi opfordrer til, at du også inviterer dine kolleger.

Om Kim Walker:

Kim Walker har over 30 år på bagen i reklamebranchen, og har haft adskillige seniorstillinger i hele verden, herunder for Carat Asia Pacific og M&C Saatchi. Kim har siden begyndelsen af sin karriere arbejdet med relationsopbygning – han har bl.a. vundet prisen Media Innovator of the Year for sit arbejde med relationer mellem bureauer og kunder, og han har gjort det til sin levevej i sit London-baserede bureau Aprais.

Om Amy Rodgers:

Amy Rodgers er head of content i WARC’s London-afdeling, og har arbejdet i marketing i over 10 år. Amy er især skarp på den effektfulde kreativitet, og hun hjælper sine kunder med best practice-baserede tilgange til deres kreative arbejde, hvor potentialet udnyttes maksimalt, samt med hensigtsmæssig brug af research og data, for at opnå mest mulig effekt.

EACA Chats er en paraplyterm for events, hvor du kan høre inspirerende præsentationer, deltage i webinarer, paneler og samtaler – med eksperter og talere, brancheledere- og talenter fra hele verden.

Tilmeld dig på laura.vingan@eaca.eu


Lignende arrangementer

Grundkursus i praktisk markedsføringsret

Event

Medlemmer0 kr.
Ikke-medlemmer990 kr.
No show gebyr500 kr.
Dansk Erhverv

YouTube som branding og marketing kanal for B2C og B2B – (3/3) Algoritme & SEO

Event

Medlemmer0 kr.
Ikke-medlemmer990 kr.
No show gebyr500 kr.
Online

YouTube som branding og marketingkanal for B2C og B2B – (2/3) Indholdet

Event

Medlemmer0 kr.
Ikke-medlemmer990 kr.
No show gebyr500 kr.
Online