Aktiviteter og projekter i udlandet

Arrangement

Er din virksomhed klar til de skattemæssige og juridiske udfordringer ved aktiviteter i udlandet? Få indsigt i skattepligt, social sikring, udstationeringsdirektivet, og ansættelsesret. Lær at minimere risici og sikre compliance i jeres internationale aktiviteter.

Baseret på cases drøftes, hvad danske virksomheder skal være opmærksomme på i forhold til skat, social sikring, immigration og ansættelsesret.

Vi drøfter nogle af de udfordringer, danske virksomheder møder i forbindelse med aktiviteter i udlandet. Kompleksiteten stiger, og det er vigtigt at tage hånd om de forskellige elementer fra begyndelsen.

Vi stiller skarpt på følgende:

  • Hvornår bliver I som virksomhed skattepligtig i udlandet, og hvad er konsekvenserne heraf?
  • Hvornår bliver jeres medarbejdere skattepligtige i udlandet, og hvad betyder det for dem?
  • Hvad kan man gøre for at begrænse de skattemæssige risici, og hvilke optimeringsmuligheder og faldgruber findes der i den sammenhæng?
  • European Posted Workers Directive (”udstationeringsdirektivet”): Hvornår er der tale om udstationering i direktivets forstand, og hvilke overvejelser og foranstaltninger bør man som virksomhed gøre sig for at minimere risikoen for sanktioner og bøder ved udstationering inden for EU?
  • Hvilke ansættelsesretlige regler er gældende under projekter i udlandet, og hvad skal I som virksomhed overveje, herunder i relation til lovvalg, ansættelseskontrakter og værneting m.v.?
  • Social sikring og muligheder for automatisering af compliance-processen i forbindelse med arbejde i udlandet.
  • Hvilke flows skaber risiko for momsregistrering, og hvad kan man som virksomhed gøre for at håndtere det?