Godmorgen-møde om konsulentaftaler
Arrangement

Mange medlemmer enten køber eller sælger konsulentydelser. Har man fulgt lidt med i dagspressen, vil man have opdaget, at SKAT har forøget fokus på, hvorvidt en konsulent i skattemæssig forstand er selvstændig eller lønmodtager. Kom og hør Ernst & Young give en indflyvning til problemstillingerne og en orientering om, hvordan sagerne opstår hos SKAT.
Skattestyrelsen har i den senere tid øget fokus på, hvornår man som selvstændig konsulent lever op til kriterierne for at være selvstændig erhvervsdrivende i skattemæssig sammenhæng. Skattestyrelsen foretager vurderingen med udgangspunkt i nogle kriterier i et cirkulære, der er over 30 år gammelt, og hvor visse af kriterierne har rødder tilbage fra slutningen af 1960’erne.
Det medfører store økonomiske konsekvenser for såvel konsulenten, som den der har efterspurgt konsulentydelsen, hvis Skattestyrelsen vurderer, at en konsulent, som har anset sig som selvstændig erhvervsdrivende, i stedet skal anses som lønmodtager i en skattemæssig sammenhæng.
På morgenmødet vil oplægsholderene give eksempler for at illustrere problematikken samt pejlemærker til, hvad man skal være opmærksom på, når man køber hhvs sælger konsulentydelser.
Du vil efter deltagelse på dette kursus automatisk modtage et digitalt kursusbevis direkte i din indbakke.
Som revisor optjener du 2 OE-timer.