Så meget koster det danske bureauer at pitche

Danske bureauer bruger i gennemsnit næsten omkring 7,4 millioner kroner hvert år på at vinde nye kunder. Det viser den nyeste europæiske brancheundersøgelse Cost of Pitching 2025, udgivet af EACA (European Association of Communications Agencies).

Dermed placerer Danmark sig som det tredjedyreste land i Europa, kun overgået af Slovakiet og Polen, hvad angår det samlede ressourceforbrug til pitches.

Ifølge rapporten består pitch-udgifter af løntimer, freelance-honorarer, rejseomkostninger og kreative leverancer. Især kreative ideer og strategisk arbejde udgør en betydelig del af regningen – og i mange tilfælde bliver idéerne aldrig realiseret. Kun 42 procent af de kreative vinderforslag bliver faktisk implementeret.

Med et gennemsnitligt omkostningsniveau på over 650.000 euro i Europa og næsten det dobbelte i Danmark, fremstår det tydeligt, at pitch-modellerne ikke er holdbare, og det er noget, man skal tage alvorligt. Ifølge EACA’s direktør Charley Stoney er valget af det rette bureau en strategisk investering, der kræver både tid og ressourcer – og derfor bør ske på en måde, der afspejler værdien af bureauets ekspertise. Hun understreger, at især kreative og strategiske ydelser ikke bør vurderes med standardiserede udbudsmodeller.

Matcher danske erfaringer

De danske tal kommer ikke bagpå KreaKoms direktør, Malene Birkebæk:

– Pitches fylder meget i de dialoger, jeg har med vores medlemmer, og det er klart, når man ser disse tal. At forholde sig til bureauets pitchaktivitet; hvad man deltager i og hvad man ikke gør, er afgørende for bureauets rentabilitet. Men der er flere steder, hvor der kan strammes op i branchen, siger hun.

En nylig undersøgelse foretaget blandt KreaKoms medlemmer peger bl.a. på udfordringer med, at pitches og udbud bliver annulleret efter, at bureauerne har afleveret deres oplæg, at der ikke er en øvre grænse for antallet af deltagere i pitchen, og at mange bureauer bliver indbudt til at levere et fuldt oplæg uden at blive honoreret for det.

– Det er ikke bæredygtigt for en branche at være fanget i et sådan et pitchhjul, når man ser på disse tal. Derfor bør vi alle som branche stoppe op og vurdere, hvad den bedste vej er, siger Malene Birkebæk.

– Derfor har vi – i samarbejde med Dansk Annoncørforening – lavet konkrete vejledninger til, hvordan annoncører vælger bureau, som ikke behøver at være det samme som et pitch. Derfor anviser vi alternativer til pitches, fortsætter hun og henviser til de fire vejledninger til valg af bureau, de to organisationer udgave tidligere på året:

– Hvis man som annoncør alligevel vælger at gå pitchvejen, så kommer vi også med værktøjer til at skabe gode rammer.

Formålet med vejledningerne er at skabe klare forventninger og fremme et effektivt, gennemsigtigt forløb, der respekterer begge parters tid og ressourcer. Vejledningerne giver gode råd og idéer, som annoncører kan finde inspiration i forbindelse med tilrettelæggelse af pitches.

– Jo mere informeret og velovervejet processen er, desto bedre bliver grundlaget for et succesfuldt og langvarigt samarbejde. Målet er at undgå processer, der er unødvendigt omfangsrige og komplicerede, og som undertiden ikke afsluttes ordentligt. Det går nemlig ud over både annoncørerne og bureauerne. Vi ønsker, at vejledningen kan hjælpe med at skabe en effektiv og fair dialog mellem annoncør og bureau, siger Malene Birkebæk, administrerende direktør i KreaKom.

EACA’s Cost of Pitching 2025 også giver bud på mere kvalitative elementer i pitches. Den lister blandt andet, hvad der giver en god og en dårlig pitchoplevelse. Samtidig redegør EACA-rapporten for, hvilke elementer, der typisk bliver spurgt til i en pitch, og betydningen af AI for pitches.