KreaKom Masterclass: Præsentationsteknik for bureauansatte – boost din personlige gennemslagskraft (2 dage)
Arrangement

Klar kommunikation sparer tid og skaber tillid. Og med bare to dages træning, kan du tage dine præsentationer til det næste niveau.
Personlig gennemslagskraft er nøglen til at sikre, at dine budskaber ikke bare bliver hørt – men også husket. I enhver professionel kontekst, uanset om det er et kundemøde, en præsentation eller en intern samling, er måden, du kommunikerer på, afgørende for, hvordan andre opfatter dig. Personlig gennemslagskraft handler om at styrke din evne til at træde frem med autoritet, troværdighed, tilstedeværelse og selvsikkerhed.
I denne masterclass arbejder vi med personlig gennemslagskraft som en praktisk, målbar og træningsbar disciplin. Du lærer, hvordan små justeringer i din kommunikation kan gøre en stor forskel – både for dit publikum og din egen ro, autoritet og selvsikkerhed.
Vi dykker ned i
- Hvordan du brænder igennem – fysisk og digitalt
- Hvilke “knapper” du kan skrue op og ned for i din fremtoning
- Hvordan du opbygger tillid og engagement hurtigt
- Hvilke præsentationsgreb der fungerer bedst i en travl bureaukontekst
Jo mere du hviler i det at holde præsentationer, des mere overskud er der til at brænde igennem og hverken føle dig presset eller nervøs.
Målgruppe
Denne masterclass er til dig, der præsenterer jævnligt – internt eller eksternt. Du kan være projektleder, kundeansvarlig, planner, kreativ leder, strateg eller direktør. Det vigtige er, at du gerne vil skærpe dit udtryk og fremstå med mere sikkerhed og ro – også når det gælder.
Udbytte
- Et stærkere, mere tydeligt personligt udtryk – både fysisk og digitalt
- Mere overskud og mindre nervøsitet, når du tager ordet
- Evnen til at skabe større effekt med færre ord
- Et individuelt tilpasset forløb med personlig feedback
Inden Kurset
Før kursusstart deltager alle i et kort online interview (ca. 15 min.) for at kortlægge individuelle ønsker og behov. Undervisningen tilpasses herefter, men vil typisk indeholde:
- Din personlige impact – hvad er den, og hvordan bruger du den?
- Sådan skruer du op for autoritet på få sekunder
- Hvad virker, når du bruger visuals eller slides?
- Hvordan ændrer præmissen sig, når du præsenterer online?
Praktisk
Masterclassen afholdes over to sammenhængende dage for at sikre det størst mulige udbytte af træning, teknikker og individuel feedback.
Datoer:
25. marts kl. 09.00–15.00
26. marts kl. 08.30–14.00
Jo flere, jo bedre
Hvis du tilmelder mere end to deltagere pr. masterclass, giver vi 10 % ekstra rabat. (Dette gælder kun for medlemmer)
Bureauspecifikke forløb
Vil du have undervisningen leveret direkte til døren? Vores undervisere tilbyder skræddersyede forløb, der afholdes hos jer – med fokus på netop jeres behov, faglighed og udfordringer.
Kontakt os for en uforpligtende dialog om mulighederne på sm@kreakom.dk.
Maiken Mørk
Jeg har undervist i salg, rådgivning og præsentationsteknik i snart 20 år – på tværs af brancher og på alle niveauer. Med baggrund som planner på et mediabureau og underviser i konsulentbranchen, er min tilgang praktisk og målrettet. Jeg brænder for at få det bedste frem i den enkelte.
For mig er godt salg lig med stærk rådgivning, værdifulde kundemøder og langvarige relationer. Men det handler også om at kunne stå fast – og sikre den rette pris, selv når kunden er en benhård forhandler.
Når det gælder præsentationer, tæller leveringen 70 % – og indholdet 30 %. I min træning arbejder vi med små justeringer i performance, der gør en stor forskel i forhold til gennemslagskraft, autoritet og håndtering af nervøsitet.
