Skriv effektivt og bedre – København

Arrangement

Flyder ordene knap så let, som du drømmer om? Går. du. ofte. i. stå. i. skriveprocessen … og laver for mange overspringshandlinger? På dette skrivekursus lærer du at skrive effektivt og bedre blandt andet ved at arbejde efter metoden: Tænk, skriv og rediger.

Bliv bedre til at skrive
Uanset om du skriver lidt eller meget i dit arbejde, så vil du efter dette kursus have det bedre med at skrive – og samtidig også være blevet bedre til det.
På kurset arbejder du med din egen skriveproces og får ideer til at gøre den både sjovere og hurtigere med metoden: Tænk, når du tænker, Skriv, når du skriver og Rediger, når du redigerer.
Du lærer, hvordan vinkling skaber sammenhæng og fokus i din tekst og fungerer som den røde tråd for læseren. Og du arbejder med at opbygge en tekst, så informationerne kommer i den rigtige rækkefølge.
Du får en værktøjskasse fyldt med sproglige redskaber og metoder, der hjælper dig med at gøre det svære let, og som hjælper dig med at skrive mere fokuseret, varieret og levende.

På dette kursus lærer du, at:

  • gøre kompliceret stof enkelt, interessant og forståeligt.
  • være forberedt og klar til at skrive inden du sætter dig foran skærmen.
  • fange din målgruppe
  • skrive aktivt, konkret og varieret.
  • lokalisere dårligt sprog.
  • strukturere din tekst, så budskabet træder tydeligt frem, og du fastholder læseren.

Kurset er for dig
Kurset er særligt udviklet til dig, der skriver, men ikke er uddannet journalist, og som vil være bedre til at skrive alle typer tekster, uanset om det er artikler, notater, nyheder til nettet, debatindlæg eller rapporter.

Sådan foregår undervisningen
Undervisningen veksler mellem oplæg, gruppearbejde, summeøvelser, walk’n’talk og en masse skriveopgaver. Dine aktuelle skriveudfordringer og tekster inddrages i undervisningen.

Kurset forløber over tre kursusdage:

  • Dag 1: Fokus på formål, målgrupper og vinkel.
  • Dag 2: Fokus på sprog.
  • Dag 3: Fokus på at skabe struktur i forskellige former for tekster.

Der vil være et par mindre hjemmeopgaver inden dag 2 og dag 3.
På kurset får du Maria Larsens nye bog ”Skriv lettere end du tror”.
Medbring gerne computer.

Det indgår i prisen
Frokost er inkluderet i prisen, ligesom der vil blive serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.
Du får desuden Maria Larsens nye bog “Skriv lettere end du tror”, fyldt med gode råd, metoder og værktøjer til at skrive bedre og effektivt.

På kurset møder du
Maria Larsen
Journalist, forfatter og kommunikationsrådgiver med 15 års erfaring som dagbladsjournalist og magasinredaktør. Driver konsulentvirksomheden Mellem Linjerne og holder kurser for virksomheder og organisationer i at skrive i tråd med virksomhedens værdier, så det forstås og huskes.

Datoer
18-09-2019
19-09-2019
07-10-2019

I tilfælde af afbud
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.
Læs mere om regler for afmelding.