Lav bedre dronevideo

Arrangement

Bruger du din drone som arbejdsredskab til foto- og filmoptagelser? Og vil du tage det til nye højder? Få endnu mere styr på navigation og teknik og bliv en flyvende mesterfotograf.

Derfor skal du tage kurset
Droneflyvning er sjovt, men vigtigere endnu er dronen et værdifuldt arbejdsredskab til foto- og filmoptagelser.
Men hvad er de rigtige vinkler? Hvordan planlægger du en drone-optagelse? Og hvad skal der til for at dine fotos og film for alvor virker og bliver set?

Dette kursus i dronefotografi er 100% praktisk fokuseret. Uanset om du er lidt eller mere trænet, så lærer du at flyve bedre med din drone, du får masser af gode ideer og inspiration – og frem for alt lærer du at tage rigtig gode billeder og film med dronen.

Alt det, du lærer:

  • Du får trænet dine flyvefærdigheder og bliver mere sikker i brugen af dronen, så du dermed får bedre foto- og filmoptagelser.
  • Du lærer at lave optagelser, der fortæller historier.
  • Du bliver inspireret med gode ideer og alt det bedste inden for dronefotografiet.
  • Du lærer, hvordan du undgår de mest hyppige fejl ved brug af dronen.
  • Du får de rette forudsætninger for fremover at tænke droneoptagelser ind i dit work flow.

Kurset tager udgangspunkt i din hverdag, og efter kurset vil du have en konkret case at tage udgangspunkt i, når du planlægger og udnytter dronefotos og film.

Kurset er for dig
Kurset er relevant for dig, der er dronepilot, men savner inspiration til at lave bedre dronevideo og -foto.
For at deltage i kurset skal du have taget et dronebevis (til erhvervsmæssig brug).
Hvis du er medlem af Pressefotografforbundet, men ikke kan få betalt kurset via din overenskomst, er der mulighed for at søge støtte til kurset gennem Pressefotografforbundet.

Undervisningsform
Kurset forløber over 2 dage som en workshop med en kombination af undervisning og gennemgang af optaget materiale – men frem for alt skal du selv ud under åben himmel og løse praktiske opgaver, så du får masser af øvelse i droneoptagelser.
Du skal medbringe egen drone og computer begge dage.

På kurset møder du
Rasmus Degnbol
Prisvindende dokumentarfotograf, forfatter og filmskaber med fokus på historiefortælling. Gennem de sidste 10 år har Rasmus arbejdet med kommerciel og redaktionel fotografering for kunder over hele verden. Han har bl.a. arbejdet for New York Times, The Economist og National Geographic.

Datoer

12-09-2019
13-09-2019

I tilfælde af afbud

Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.
Læs mere om regler for afmelding.