Grundlæggende ledelse

Arrangement

Dette kursus klæder dig på til mange af de udfordringer, du vil opleve i din rolle som leder.
Få 5½ dage med ny inspiration og faglig viden.

Skab resultater gennem dine medarbejdere

Bliv klædt på med konkrete redskaber og ny inspiration til din rolle som leder. Kurset er velegnet til nye og nuværende ledere, der ikke har en formel lederuddannelse, eller som trænger til ny inspiration.
Kursetforløbet på 5½ moduler kombinerer deltagernes ledererfaringer, teoretiske input og konkrete øvelser – med fokus på at deltagerne afprøver metoder i egen virksomhed, får feedback, reflekterer og prøver igen.

Kursets forløb

Før kurset
Udfylder du en online JTI-personlighedsprofil og modtager en kollektiv tilbagemelding med individuel JTI-afklaring. Inden kurset modtager du en velkomstpakke med praktisk information og opgaver. Foruden udførelse af opgaver skal du også inden kurset afklare mål og ønskede effekter af deltagelsen med din nærmeste leder.

Under kurset
Integreres din JTI-personlighedsprofil, og mellem kursusmodulerne arbejder du med konkrete forhold i din egen virksomhed med udgangspunkt i kursets temaer, samt din målafklaring med nærmeste leder.

Datoer og indhold

Modul JTI: Kollektiv JTI-tilbagemelding afvikles mandag d. 3. februar 2020 fra kl. 13.00-16.00.

Modul 1: Tirsdag d. 4. februar 2020: Din lederrolle – autoritet og integritet
Perspektiver på ledelse, lederrollen og dilemmaer
Autoritet og autenticitet som leder
Feedback ledelsesværktøj
Ledelseskommunikation

Modul 2: Onsdag d. 11. marts 2020: Arbejdsmiljøledelse og situationsbestemt ledelse
Lederens rolle og ansvar i forhold til arbejdsmiljø
Delegering af ansvar og opgaver
Matching af ledelsesstil med medarbejderens udviklingsbehov

Modul 3: Onsdag d. 15. april 2020: Ret og pligt i ansættelsesforholdet & lederens samtaler
Rettigheder og pligter som leder
Regler for ansættelse, advarsler, afskedigelser og sygdom
Håndtering af vanskelige samtaler

Modul 4: Onsdag den 13. maj 2020: Motivation og forandringsledelse
Afskedigelsessamtalen
Lederens motivation
Motivering af medarbejderne
Håndtering af modstand mod forandring
Medarbejderudviklingssamtalen

Modul 5: Onsdag den 17. juni 2020: Teamledelse og konflikthåndtering
Teamledelse og teamperformance
Relationer og samarbejde
Konflikthåndtering
Læringsopsamling

Alle moduler – undtagen JTI modulet – bliver afholdt fra kl. 9.00-16.00.

Underviser

Jens Teisen
Chefkonsulent, HR & Ledelse, Dansk Erhverv

Frister

Tilmeldingsfrist d. 13. januar 2020
Afmeldingsfrist d. 13. januar 2020