Beskatning af medarbejdere

Arrangement

Dansk Erhverv inviterer i samarbejde med Deloitte til et halvdagskursus om skattemæssige forhold for medarbejdere og honorarmodtagere m.fl.

På kurset gennemgår vi regler og praksis for beskatning og indberetning af løn, personalegoder og honorar, herunder bestyrelseshonorar samt den skattemæssige håndtering af andre udbetalinger, som fx. jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse og erstatninger.

Skatteregler for dækning af rejse- og befordringsudgifter gennemgås, herunder mulighed for udbetaling af skattefrie godtgørelser. Korrekt håndtering af skattefrie godtgørelser er vigtig, da selv en lille administrativ fejl, kan få alvorlige skattemæssige konsekvenser.

Vi håber på en god dialog, og der er mulighed for at få svar på aktuelle spørgsmål fra hverdagen.

Underviser
Niels Sonne, stats.aut. revisor, Deloitte

Frister
Tilmeldingsfrist d. 21. august 2020
Afmeldingsfrist d. 24. august 2020