Grøn markedsføring med fokus på samarbejdet mellem bureauer og annoncører

Arrangement

Bliv klogere på regler, certificeringsordninger og det gode samarbejde, når vi samler virksomheder og bureauer til en formiddag om grøn markedsføring.

Vi gennemgår de nuværende regler inden for grøn markedsføring og introducerer den kommende regulering samt giver indblik i seneste praksis på området. Samtidig sætter vi fokus på, hvordan man understøtter det gode samarbejde mellem virksomheder og bureauer, når de grønne budskaber skal kommunikeres.

Markedsføring af virksomheders grønne tiltag, aktive stillingtagen og konkrete løsninger er vigtig – lige så vigtigt er det, at have styr på rammerne for den slags kommunikation. Derfor gennemgår vi de vigtigste regler for kommunikation og introducerer linjerne i de kommende regler på området.

Vi gennemgår samtidig nyeste praksis, herunder Danish Crown dommen. Samarbejdet mellem virksomheder og bureauer sættes også under lup, når vi taler ind i den særlige disciplin, som grøn markedsføring er, og hvordan man sikrer det bedst mulige samarbejde.

Hvorfor skal du deltage

  • Få klarhed over eksisterende regler og praksis og undgå potentielle overtrædelser.
  • Vær forberedt på kommende reguleringer og justér din strategi i overensstemmelse hermed.
  • Få input til at gøre samarbejdet mellem virksomheder og bureauer endnu bedre.

Målgruppe
Kurset er målrettet de medarbejdere, som konkret arbejder med virksomheders kommercielle kommunikation – enten internt eller på bureau.

Du vil, efter deltagelse på dette kursus, automatisk modtage et digitalt kursusbevis direkte i din indbakke.

Som advokat optjener du 4 point.

Som revisor optjener du 4 OE timer

Læs mere om Dansk Erhvervs digitale kursusbeviser her.


Lignende arrangementer

AI’s betydning for den fremtidige konkurrencesituation på det danske bureaumarked

Event

Medlemmer0 kr
Ikke-medlemmer990 kr
KreaKom

Future of Green Advertising

Event

Kun for medlemmer0 Kr
Online

Prismarkedsføring ved salg til forbrugere

Event

Medlemmer0 kr
Ikke-medlemmer990 kr
Online