Svært at skrive let

Arrangement

Verden vil have korte, letlæselige tekster. Men det er svært at skrive lidt og let. Det kan hurtigt blive for overfladisk.

På dette skrivekursus lærer du at fatte dig i korthed blandt andet gennem øvelser, der skærper pennen, sænker lix-tallet og sparer på blækket. Og du lærer at skrive til målgrupper.

Kursus i at skrive korte tekster
Der bruges korte, lette tekster overalt. I magasiner, på sociale medier og websites og i reklamer.
På kurset lærer du at skrive kort og let, uden at det bliver indholdsløst. At formidle komplekse sammenhænge med få ord. Og at du selvfølgelig kan sparke humor, overskud og substans ind i en skarp, kort tekst på 600 tegn inklusive mellemrum. Eller i en endnu kortere Facebook-opdatering.

Du lærer også at skrive på baggrund af viden om modtagernes behov, præferencer, medieforbrug, brugssituation og humør. Kun på den måde får du dine modtagere til at lytte til dig og engagere sig i dit budskab.
Du kommer hjem med dit eget personlige sæt ’skriv let-regler’, som du kan bruge til at skrive lette, fængende tekster med i fremtiden.
På dette kursus lærer du, at:

  • skrive korte tekster, der både er lette at læse og forstå til fx websites, sociale medier, nyhedsbreve, mv.
  • kommunikere på baggrund af indsigt i modtagerne
  • omskrive tekster og for eksempel sænke lixtallet
  • udvikle og skærpe din personlige skrivestil

Kurset er særligt udviklet til dig, der arbejder som journalist eller med kommunikation. Du angriber måske dine tekster på den samme måde hver gang og har lyst til at få redskaber, der kan sparke nyt liv og variation ind i dit sprog og dine tekster.

Sådan foregår undervisningen
Undervisningen er praktisk og primært bygget op omkring utraditionelle skrive- og redigeringsøvelser, fx under stramme deadlines inden for flere forskellige genrer og formater.
Du kommer blandt andet til at versionere pressemeddelelser, redigere og forbedre egne og andres tekster og skrive i en lang række korte formater fra både trykte, digitale og sociale medier.

Det indgår i prisen
Frokost er inkluderet i prisen, ligesom der vil blive serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.

Datoer
12. og 13. marts

Underviser
Dennis Christiansen
Chefredaktør på Djøfbladet. Tidligere redaktørstillinger ved Universitetsavisen på Københavns Universitet, Cowi, Dansk Journalistforbunds Magasin K, mandemagasinet M!, m.fl

Regler for afmelding