Masterclass: Snapchat og Instagram storytelling

Tid

Mandag d. 11. juni kl. - , 2018

Sted

DMJX, Emdrupvej 72, 2400 København NV
 

Hvis du arbejder med Snapchat eller Instagram stories så se her:

En af de mest erfarne Snapchat- og Instagram-producere, Erin Brown, The New York Times, kommer til Danmark og underviser i fortælleteknik hos DMJX.

Erin Brown var indtil sommeren 2017 ansat på The Wall Street Journal og var ansvarlig for mediehusets entré på Snapchat Discover, der er Snapchats sektion for professionelt medieindhold. Foruden Wall Street Journal har også organisationer som Vice, Buzzfeed og CNN en kanal på Snapchat Discover.

Snapchat-historier om teknologi og online banking
Erin Brown har siden starten været hovedansvarlig for Wall Street Journals daglige 8 snaps, der blev til 5 ugentlige stories. Hun har arbejdet sammen med resten af redaktionen om at udvikle historier om for eksempel teknologi eller online banking, så de fungerer på Snapchat. Nu er hun en del af New York Times´ team af social media-eksperter, der hjælper journalisterne med at få deres historier til at fungere på Snapchat og Instagram. Desuden udvikler hun selv historier fra bunden direkte med Snapchat for øje. Eksempelvis producerede Erin Brown sidste år en længere serie om konsekvenser af narko-misbrug. Via Snapchat fik hun kontakt til misbrugere og pårørende til misbrugere og var i stand til at afdække de uhyggelige konsekvenser af langvarigt misbrug.

Centralt i kurset er disse emner

  • Fortælleteknik: Hvad virker og hvad virker ikke på Snapchat og Instagram stories?
  • Idéudvikling og planlægning af stories
  • Produktion og workflow
  • Målsætning og data på Snapchat og Instagram
  • Hvordan engagerer man et ungt og anderledes publikum på Snapchat?

 

Prisen er 6.800,00 kr. ekskl. moms.
Kursusdage: 11. + 12. juni 2018.

Læs meget mere og tilmeld dig her.