Dialogseminar om persondataforordningen

Tid

Mandag d. 26. marts kl. 9:00 - 11:00, 2018

Sted

Kreativitet & Kommunikation, Store Kongensgade 81 B, 1264 København K
 

Fredag d. 25. maj træder persondataforordningen i kraft, så nedtællingen til at få orden i data-sagerne er for alvor gået i gang.

Derfor indbyder Kreativitet & Kommunikation til et dialogseminar om persondataforordningen med fokus på erfaringsudveksling mellem bureauer, der arbejder med events, oplevelseskommunikation og lignende.

Vi har, og vil fortsat, løbende afholde arrangementer om de skærpede dataregler, ligesom Dansk Erhverv også udbyder flere relevante kurser. Som brancheforening ved vi dog, at udgangspunktet er forskelligt fra branche til branche og endda imellem de forskellige medlemsbureauer. Derfor kan det være en fordel at dele erfaringer med dem, der ligner én selv mest muligt.

Vi fastlægger programmet ud fra jeres behov, men som udgangspunkt vil vores juridiske rådgiver Cecilie Kunz Paulsen åbne med et kort oplæg om de vigtigste dele af forordningen, efterfulgt af en dialog om jeres konkrete erfaringer, udfordringer og tvivl.

Det hele kommer til at foregå:

Tid: d. 26. marts 2018 kl. 09-11.
Sted: Kreativitet & Kommunikation, Store Kongensgade 81 B, 1264 København K
Tilmelding sker her senest torsdag d. 22. marts kl. 16.00.

Hvis I har konkrete problemstillinger, I gerne vil have vendt på seminariet, så hold jer ikke tilbage, men send dem til Cecilie Kunz Paulsen på ckp@kreakom.dk eller ring på +45 4131 6008.

Vi håber at se så mange af jer som muligt til dialogseminariet om persondataforordningen.

Hvis I har ønsker til arrangementer eller kurser specielt henvendt til event- og oplevelsesbranchen, så kontakt udviklingskonsulent Isa Østergaard Aurvig på isa@kreakom.dk eller +45 5352 5099.