Digital Konceptudvikling – Digital Marketing

Tid

Onsdag d. 25. oktober kl. 9:15 - 16:30, 2017

Sted

KEA, Frederikkevej 8, 2900 Hellerup
 

KOM HELE VEJEN RUNDT OM DIGITAL MARKETING
Der er næppe et emne, der har fyldt mere i marketingverdenen de seneste år, end digital. Og det kommer ikke til at fylde mindre i fremtiden. Din viden om emnet er derfor væsentlig for dine karrieremuligheder og ikke mindst evnen til at tale med, når kampagnestrategien lægges.

Digital Marketing kommer hele vejen rundt. Fra udviklingen af strategier til opfølgning på identificerede KPI’er. Du får redskaberne til at lære målgruppen og dens adfærd bedre at kende, og du lærer, hvordan du målretter din digitale markedsføring til de rigtige mennesker.

Digital Marketing er et godt udgangspunkt for enhver, der arbejder med digital markedsføring eller ønsker det.

Fagligt indhold
Digital Marketing er en kombination af teori og praksis. Du vil få en teoretisk forståelse for digital marketing, men vi bruger mange værktøjer, der er praktisk anvendelige i din hverdag. Og så får du også en introduktion til de mange digitale medier – både paid, owned og earned.
Her er en liste over nogle af de emner og værktøjer, du bliver klogere på:

  • Digital strategi
  • Digital kampagneplanlægning
  • Sociale medier
  • Medieindkøb
  • Big data/social data
  • SEO (søgemaskineoptimering)
  • SEM (søgeordsmarketing, Adwords)
  • Retargeting, display, affiliate
  • Google analytics, test
  • CRM, email marketing

 

Undervisning
Undervisningen vil foregå som holdundervisning med en kombination af teori, praktiske eksempler, cases og opgaver. Underviserne har spidskompetence på deres områder og mange års relevant brancheerfaring.

Undervisere:

  • Ole E. Andersen
  • Søren Kjær Nielsen
  • Peder Rudbeck
  • Anders Brøndberg
  • Tom Bang
  • Kasper Thanning
  • Peter Loell

 

Udbytte for virksomheden
Medarbejderen vender tilbage med en styrket forståelse for Digital Marketing, der fra første dag vil kunne skabe konkret værdi. Den nye viden vil kunne inddrages i sammenhæng med optimering af lead-generering, e-handel, øget trafik, kommunikationsopgaver og digitalisering af kundeservice funktioner – både i nye projekter og som opdatering af eksisterende løsninger.

Eksamen
Du arbejder med en synops med en konkret problemstilling, gerne fra egen virksomhed. Synopsens er på tre sider og tjener som udgangspunkt for den mundtlige eksaminering.

Målgruppe
På bureau: Kontaktfolk, projektledere og konceptudviklere, der vil ha’ en stærkere digital baggrund, den nyeste viden, samt metoder til samarbejde med både kolleger og kunder.

I virksomheder: Marketingansvarlige, projektledere og e-handelsansvarlige, der ønsker at skabe bedre resultater med digitale aktiviteter og gerne vil være bedre klædt på til samarbejdet med eksterne leverandører.

 

Datoer: 25/10, 1/11, 8/11, 15/11
Synopsisaflevering: 22/11 2017
Eksamen: 30/11 2017

Tidspunkt: 9:15 – 16:30

Sted: Frederikkevej 8, 2900 Hellerup

ECTS point: 5

Pris: 9.500,- inkl. forplejning

 

Tilmelding og spørgsmål stilles til KEA her